Menu
Ny dansk bog får dig til at værdsætte irsk whiskey

Anmeldelse af ”Irsk whiskey” af Peter Kjær. Udkommer: 29. maj 2020 på Forlaget Turbine. Forhandles i alle førende boghandlere og online-bogshops

Tekst: Claus R. Hebor Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
 
Peter Kjærs nye bog om irsk whiskey er en meget grundig indføring i, hvorfor irsk whiskey er noget helt for sig selv. Man bliver nødt til at forstå baggrunden for, hvorfor irsk whiskey er så anderledes end anden whiskey, for rigtig at sætte pris på irsk whiskey. Det gør Peter Kjær´s bog på bedste og smukkeste måde. 

Man får den historiske baggrund for irsk whiskey, hvordan man fremstiller irsk whiskey, herunder ikke mindst en meget grundig beskrivelse af lagring, tønder, blending samt whiskeytyper, således at man langt bedre forstår, hvilket bredtfavnende håndværk whiskeyfremstilling er - og som bestemt kan smages i den færdige whiskey. Desuden får man en fin præsentation af de få gamle og de mange nye, små og spændende whiskeydestillerier, der opstår i Irland i disse år, hvoraf mange slet ikke kendes i Danmark. Samt megen anden nyttig information og mange gode historier. Der er rigeligt med stof til mange spændende besøg i Irland for at besøge irske destillerier, smage deres glimrende whiskey og ikke mindst opleve irernes enestående gæstfrihed og pubkultur.

Bogen om irsk whiskey er letlæselig og forklarende, så alle kan være med - selv nybegyndere, der aldrig har interesseret sig for whiskey vil uden tvivl få lyst til at sætte næsen i irsk whiskey. Whiskey-aficionados som mig selv, der har skrevet om irsk whiskey i mange år, vil få mange interessante informationer og sammenhænge ved at læse bogen.
Bogen er fyldt med dejlige, stemningsmættede fotos, der giver den aura af godt håndværk, smagfulde øjeblikke og ”craic”, som irsk whiskey fortjener.
Peter Kjær er en erfaren herre indenfor irsk whiskey, idet han har arbejdet for Irish Distillers og nu har sin egen vin- og spiritusforretning ”Hos Peter Kjær” i Valby, der forhandler en perlerække af glimrende irske whiskeys.

Køb bogen - og glæd dig til at blive forfalden til irsk whiskey.
 
Claus Hebor, skribent i Whisky- & RomMagasinet & Irlandsekspert, maj 2020
 
Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – maj 2020


.


Bogen "Irsk whiskey", der er skrevet af Peter Kjær, som har et omfattende kendskab til irsk whiskey, ukom i maj 2020. 
 
Bogen fortæller på en let-forståelig måde om forskellen mellem malt, blended og pot still whiskey, som er helt unik for Irland. 
 
Man får også en grundig indføring i det store håndvæk, som whiskeyfremstilling reelt er. 
 
Bogen indeholder en glimrende gennemgang af de de irske whiskeydestillerier, herunder de mange nye, små og spændende destillerier, der opstår i disse år.
Gå til top