Whiskey er menneskets bedste ven, 2.del

Tekst: Claus R. Hebor Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  - Fotos: diverse

Dette essay er en rejse gennem whiskeyens forunderlige verden med interessante anekdoter, som du kan inspirere med ved dit næste whiskey-selskab. For dét bidrager whiskey også med: et fællesskab, hvor man udvider sin horisont – med et smil på læben.

I 2. del tager vi et kalejdoskopisk kig på, hvordan whiskey har haft indflydelse på historie og politik gennem tiderne. Her fortælles bl.a. om, hvordan magthaverne har brugt - og ikke mindst misbrugt – whiskey til at fremme deres formål.
 
I begyndelsen var whiskey
Men lad os starte ved begyndelsen… Ingen ved helt, hvem der opfandt destillationsmetoden, men araberne og andre mellemøstlige folk brugte destillation til at fremstille parfume. Formentlig allerede i 5-600-tallet havde irske munke på pilgrimsrejse til Det Hellige Land allerede udviklet den imødekommende irske mentalitet, at man ikke spilder et godt glas på unødvendige og pyntesyge ting, så de opdagede hurtigt, at væsken havde en langt mere interessant virkning indvortes end udvortes. De bragte den enkle metode med tilbage til Irland, hvor irerne begyndte at anvende korn til destillation. 
De irske munke fandt hurtigt ud af, at whiskey kunne kurere snart sagt alle sygdomme, og forskere mener faktisk, at munkene brugte whiskey i deres hellige ritualer til at sætte dem i en hellig spirituel tilstand, hvor de følte sig tættere på gud. Bemærk forbindelsen mellem spirituel og spiritus, som munkene værdsatte i høj grad. De irske munke kaldte dette mirakelmiddel for ”Aqua Vitae” på latin, som vi jo i Danmark kender som akvavit eller ”livets vand”. Præcist hvornår er der ingen munke eller irere, der har været i stand til at skrive ned, men hvem sætter sig ned for at skrive historie, når man er i godt spirituelt selskab med whiskey? Sandsynligvis er whiskey opstået i Irland omkring år 8-900. 
Da vidundermidlet blev kendt udenfor klostrene kaldte kelterne i Irland og Skotland det ”livets vand” på deres eget gæliske sprog. Det er Uisca Beatha, som hvis man udtaler første halvdel jo siger ”whiskey”. Og for at foregribe den evindelige diskussion, så mener de fleste - udenfor Skotland vel at mærke - at det var det keltiske/gæliske folk Scoti (skotter), der oprindelig kom fra Antrim-området i det nuværende N.Irland, der bragte Uisca Beatha og navnet på deres nye land den korte tur over det Irske hav til – Skotland. 
Og herfra gik det stærkt. Siden den mørke middelalder har verden og menneskets idérigdom udviklet sig stadig hurtigere, og ingen kan vide, hvordan verden havde set ud uden whiskey. 
 
Whiskey og skat
Konger, politikere og magthavere har altid været idérige med at finde på nye metoder til at øge skatterne, hvilket jo bestemt ikke har forandret sig til i dag. 
I 16-1700-tallet gjaldt det om at finde på skatter, som kunne ramme størstedelen af befolkningen, men udfordringen var, at landbefolkningen uendeligt sjældent ejede jord, boliger eller spiste korn og kød. Men alle konsumerede øl og whiskey – endda i rigelige mængder - for at klare det usunde, bakteriebefængte vand og helt sikkert også for at udholde et slidsomt og hårdt liv.
Den engelske konge så store muligheder i dette forbrug, og i begyndelsen af 1600-tallet indførte han, at man kun måtte destillere whiskey med en kongelig tilladelse. Og den kostede naturligvis en årlig skat. Området Antrim i N.Irland fik den første tilladelse i 1608, og derfor hævder Bushmills lidt overfortolket at være det ældste destilleri i verden. Men de griske magthavere strammede skatteskruen yderligere, da de i 1725 indførte en ny skat – denne gang på malt. Skatten truede den samlede produktion af whiskey og førte til optøjer i flere skotske byer. 
I USA førte whiskey-skatten til et direkte oprør fra befolkningen. Under ”The Whiskey Rebellion” i Pennsylvania i 1794 blev præsident George Washington nødt til at sende en hær på ikke mindre end 13.000 soldater afsted for at nedkæmpe oprøret. Skatten i USA blev afskaffet allerede i 1802, så politikerne vidste godt, hvad der skulle til for at blive valgt til Senatet og Kongressen.   
I Irland havde man et århundredelangt modsætningsforhold til den engelske konge og hans imperialisme, så irerne ville for alt i verden undgå at betale skat til ”undertrykkerne”. De begyndte simpelthen at tilsætte op til 50% umaltet byg til whiskey. En rebelsk og kreativ måde til at omgå malt-skatten, som oven i købet har givet os den umiskendelige krydrede ”pot still”-smag, som stadig værdsættes og kendetegner en stor del af irsk whiskey.
En anden engelsk skat i Irland var skat på vinduer ”The Window Tax”, som gik ud på, at jo større og flere vinduer, jo mere skulle man betale i skat. Derfor har gamle irske huse meget små og få vinduer. Jo, politikerne dengang var lige så opfindsomme som i dag…       
 
Whiskey & Moonshine
Netop den hårde beskatning af whiskey i hele det engelske imperium samt i USA gjorde illegal produktion af whiskey særdeles populært. Der er endda dem, der mener, at den amerikanske bourbon er opstået gennem denne illegale produktion, da man i USA især anvendte majs til destillationen. Majs var billigt og uden skat, ligesom det ikke så nemt kunne opspores af politiet, da det var en almindelig fødevare for mennesker og dyr.  
Da destillationen var illegal blev den især foretaget om natten, så røgen fra kedlerne ikke kunne opdages så let, og deraf stammer navnet ”Moonshine”. Navnet kommer vistnok fra ”Moonrakers”, som var engelsk slang for smuglere. 
Under alle omstændigheder var det en lyssky affære, ikke mindst under forbudstiden, hvor Moonshine blomstrede til en decideret industri med mange ansatte. På een dag i juni 1925 foretog politiet i Chigaco 50 razziaer, der resulterede i 320 anholdelser og beslaglæggelse af ikke mindre end 10.000 gallons ”Moonshine” (ca. 45.000 l.).
Mange har den opfattelse, at whiskey og mænd hører sammen, men mange kvinder var også involveret i ”moonshining”. En af de mest kendte er nok Bonnie fra Bonnie & Clyde, men andre stærke kvinder var også del af de løsslupne ”roaring 20´ies”.  I 1920´ernes Illinois havde den polske immigrant Mary Wazeniak en populær smugkro, hvor hun solgte sit eget hjemmebrændte ”moonshine” for 5c per shot. En aften havde en  gæst brugt lidt for mange cents, så han forvildede sig ud i moserne omkring smugkroen og fik i bogstaveligste forstand en fugtig død. ”Moonshine Mary” blev anholdt og dømt for at sælge ”giftig spiritus”, men hun slap dog for anklagen for mord.
Nogenlunde på samme tid var Willie Carter Sharpe (jo, det var en kvinde) fra Franklin County i Virginia en af de bedst kendte - eller berygtede - whiskey-smuglere. Fra 1927 til 1931 smuglede hun i sin bil næsten 145.000 gallons (ca. 650.000 l.) fra hårdtarbejdende ”moonshiners” til særdeles tørstige kunder. Hun blev arresteret mere end 10 gange, og i retssalen besnærede hun dommer, jury og tilhørere med sine diamantbesatte tænder. Hun undslap dog ikke fængsel af den grund.
Moonshine kan bedst sammenlignes med det irske Poiteen, som kommer direkte fra destillationskedlerne. Det har ikke har været lagret på tønder i de 3 år og 1 dag, som er foreskrevet for at kunne kaldes ”Irish whiskey”. Selv i dag fremstilles Moonshine og Poiteen, og man kan rent faktisk smage den lidt rå fremstillingsmetode og de farverige spritsmuglere i USA.  
 
Krig & fred – og whiskey
Whiskey har også haft stor indflydelse på krig og fred gennem tiderne, og måske har whiskey endda ændret historien. 
1798 er et kendt årstal for en af de utallige irske uafhængighedskrige mod englænderne, hvor Wolftone samlede en irsk hær. Men englænderne har altid været mere udspekulerede end irerne, så aftenen før det store slag ved Hill of Tara sendte de engelske officerer anonymt masser af kasser whiskey til de irske frihedskæmpere i United Irishmen. Resultatet kunne tydeligt ses næste dag, og irerne tabte endnu engang til englænder-ne. Irerne skulle nok have ventet med at drikke whiskey til efter slaget - eller endnu bedre - have inviteret englænderne på et glas whiskey med sædvanlig irsk imødekommenhed. Så var englændere og irere sikkert blevet ubrydelige venner i natlige whiskytåger med hverken lyst eller kampgejst til et blodigt slag dagen derpå.   
I USA ændrede whiskey også historien gang. Indianerne i USA blev introduceret til whiskey som ”medicine water”, hvilket det bestemt ikke var for dem. Her ødelagde de hvide og whiskeyen stort set hele den oprinde-lige amerikanske kultur. Miséren startede med, at pelshandlere medbragte whiskeytønder, når de skulle handle med indianerne. Når indianerne havde drukket sig sanseløse – og det tog ikke lang tid - så snød pelshandlerne dem med, at de havde betalt for pelsene med whiskey. Så udover at indianerne blev afhængige af alkohol, mistede de også indtægten ved pelshandel. Fattigdom og alkohol har altid medført undergang for folk. 
Den engelske premierminister Winston Churchill var en ihærdig og kendt whiskydrikker. Under 2. verdenskrig blev der knaphed på byg og korn, og mange skotske destillerier lukkede. Lagrene af whiskey var næste tomme, så i 1944 beordrede Churchill regelmæssige bygleverancer til de skotske destillerier. Han forklarede hans motiver i et memorandum i 1945: ”Vi må under ingen omstændigheder reducere leverancer af byg til whisky. Det tager år at modne og giver en uvurderlig eksportindtægt… På trods af alle andre problemer med eksporten, så vil det være meget letsindigt ikke at bevare dette karakteristiske britiske overtag”. Han var dog nok lige så interesseret i egne leverancer af whisky end eksportmulighederne efter krigen. Før Jalta-konferencen i 1945 beskriver Churchill selv sin forudseenhed ved at ”medbringe et betydeligt kvantum whisky, velegnet mod tyfus og dødelig mod lus”. Winston Churchill vandt krigen ved hjælp af whisky, og fik ydermere Skotland sat på verdenskortet som den største producent af whisky herefter.   
Men selv Danmark har brugt whiskey som diplomatisk middel. Hans´ Ø, der ligger mellem Grønland og Canada, har i mange år været genstand for ”besættelse” af skiftevis dansk og canadisk militær, der hejser deres lands flag på øen. Ingen kan blive enige om, hvem øen tilhører, men for at bevare den fredelige dialog efterlader soldaterne altid dansk snaps eller canadisk whiskey på øen til ”fjenden”.  
Whiskey må betegnes som et fredsbevarende initiativ, der burde være en fast bestanddel af enhver forhand-ling. Det havde den danske forfatter Gustav Wied allerede indset, da han i begyndelsen af 1900-tallet skrev: ”Man skal fodre sine karusser – og gøre sin whiskey stærkere”. En livsklog sentens, som vi alle burde efterleve sammen med en flaske god whiskey. Pas dine egne gøremål, hav respekt for de andre og nyd en god whiskey, så vil verden være et bedre sted – for hvem har lyst til at slås efter at have delt en god whiskey og en respektfuld snak?
 
Whiskey og sundhed
Whiskey har altid været voldsomt omstridt hos forskellige grupper, som enten har set whiskey som et mirakelmiddel eller som det mest skadelige og umoralske for menneske og samfund.
Den tidligste skriftlige fortælling om whiskey stammer fra annalerne fra det kendte irske kloster Clonmacnoise. I 1405 skriver de, at klanhøvding Richard Magranell døde efter umådeholden indtagelse af whiskey i julen med den lakoniske tilføjelse ”det var ikke aqua vitae for ham, men aqua mortis” (dødens vand). 
En sørgelig historie, der dog ikke efterfølgende har fået folk til at afstå fra whiskey. Gennem historien er whiskey blevet anset som et middel mod alle sygdomme - fra lus til feber og dysenteri, og selv hvis sygdommen ikke blev kureret, så lindrede whiskey i hvert fald.
Det mest kendte indgreb mod whiskey er nok forbudstiden i USA fra 1920 til 1930. Her besluttede regeringen presset af puritanske religiøse ledere at forbyde al spiritus, og alle kender nok historierne om gangstere, smugkroer og spritsmuglere i 1920´ernes USA. Billy Sunday var en ildsprudlende prædikant i 1920´ernes USA, som tordnede med, at ”whiskey is all right in its place – but its place is HELL”. 
Modsat hensigten steg kriminaliteten i USA, da befolkningen fandt på alle mulige legale og illegale måder at skaffe whiskey på. Menneskets opfindsomhed kendte ingen grænser, og whiskey blev solgt til ”medical use” - og selv de religiøse kunne ikke holde sig tørlagte og solgte vin for ”sacramental purposes”. For at understrege hykleriet blev det tilladt, at whiskey kunne udskrives af læger som medicin og købes på apoteker. Den store Walgreens Pharmacy-kæde voksede fra 20 til næsten 400 forretninger fra 1920 til 1933.
Forbudstiden var også en af årsagerne til, at komikeren W.C. Fields blev så populær med hans meget jordnære forhold til whiskey. ”I vore dage er der kun to måder at komme frem på – ved at sælge spiritus eller ved at drikke det”, som han sagde. Han valgte den tørstige karrierevej, og krydrede den med sine simple og interessante sundhedsråd: ”Hav altid en flaske whiskey med dig i tilfælde af slangebid. Og ydermere har jeg altid en lille slange med for sikkerheds skyld”. Folk elskede ham for det!
Et andet kendt ansigt fra filmverdenen Humphrey Bogart brugte også whiskey som sundhedsmiddel. Under optagelserne til ”The African Queen” i 1951 i Congo blev hele filmholdet syge af dysenteri forårsaget af det lokale vand. Bogart og instruktør John Houston havde ingen problemer overhovedet, da de udelukkende drak whiskey dagen og natten lang.
Whiskey er naturligvis ikke sundt i umådeholdne mængder, men som alt andet i livet, så handler det om balance. Whiskey kan få os til at slappe af, værdsætte livet og nu´et samt skabe social samhørighed, og det er sundhedsmæssigt særdeles værdifuldt og livsforlængende.
 
Og så må vi ikke glemme, at whiskey tillige er et glimrende middel mod slangebid.  
   
Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – maj 2017


.


Irske munke brugte ”livets vand” som både et helbredende og spirituelt middel, der gjorde livet lidt mere farverigt i de ofte afsondrede klostre

Whiskey har altid været et yndet skatteobjekt for magthaverne
 

Under den store Whiskey Rebellion i USA i 1792 blev skatteopkræverne rullet i tjære og fjer. Præsident George Washington måtte sende 13.000 soldater til området for at nedkæmpe opstanden.
 
 
Et typisk ”moonshine-destilleri” skjult i bjergene i USA  
 
Kvinder var også kendt for at være involveret i illegal fremstilling og smugling af whiskey. Og de kunne bestemt også forsvare sig…
 
Whisky blev brugt som et våben til at snyde de oprindelige folk i USA og har været med til at ødelægge deres kultur


Whiskeyen står klar til de danske soldater, der netop har hejst det danske flag over Hans´ Ø mellem Canada og Grønland. Whiskey som fredsskabende initiativ


Whiskey kunne have en meget svingende kvalitet, og British Medical Journal anbefalede George Roe. Den var nok ikke gået i dag.
 



Forbudstiden i USA fra 1920 til 1933 havde nok den stik modsatte virkning. Folks opfindsomhed for at få den daglige dram kendte ingen grænser, og apoteker, smugkroer og gangstere havde en storhedstid.