Menu
Whiskey er menneskets bedste ven, 1.del

Tekst: Claus R. Hebor Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  - Fotos: diverse

Whiskey er mere end blot en drik. Det er et socialt og kulturelt fænomen, der på mange måder har forandret mennesket, historien og verden – på godt og ondt. Dette essay er en rejse gennem whiskeyens forunderlige verden med interessante anekdoter, som du kan inspirere med ved dit næste whiskey-selskab. For dét bidrager whiskey også med: et fællesskab, hvor man udvider sin horisont – med et smil på læben.

Det er ingen tilfældighed, at whiskey har været foretrukket af kunstnere som forfattere og musikere som en god ven til inspiration og en frygtelig fjende til at udtørre samme inspiration. I 1. del af essayet kigger vi på, hvordan whiskey har haft indflydelse på vores musik, litteratur og film. 
 
Whiskey og litteratur
Det er ikke tilfældigt, at spiritus deler latinsk ord med ”ånd”, idet whiskey gennem historien har fået kreativi-teten til at blomstre hos både forfattere og musikere. Nogle af de største forfattere i verden har haft en dyb og gensidig kærlighed til whiskey. 
Man har givet den naturlige fordampning af whiskey et meget poetisk navn: Angels share. De ca. 4% whiskey, der årligt forsvinder fra tønderne, gives til englene, som til gengæld holder deres hånd over os - og giver forfattere en guddommelig inspiration til de største litteraturværker i verden. Den irske whiskey Writers Tears er en gylden hyldest til alle disse forfattere og deres slid med at skrive.  
Den smukkeste beskrivelse af whiskey stammer fra G B Shaw: ”Whiskey is liquid sunshine”- ”held together by water” har nogle lige så poetiske sjæle efterfølgende tilføjet. 
Det vil være alt for omfattende at nævne de mange kendte forfattere og deres fortælling om, hvordan de er blevet inspireret til deres værker gennem whiskey. Krimiforfatteren Raymond Chandler var bestemt ikke kræsen med whiskey: ”There is no bad whiskey. There are only some whiskeys that aren't as good as others”. Man kan næsten høre Bogart sige den replik med en cigaret hængende i mundvigen. Det siges iøvrigt, at Humphey Bogarts sidste ord var: “I should never have switched from Scotch to Martinis”. Klarsynet pointe, og i 2. del af essayet fortæller vi bl.a. om whiskey og sundhed.
Mens vi er ved film, så sagde den store kvindebedårer i 20´og 30´ernes actionfilm Errol Flynn: “I like my whisky old and my women young”. Han var gift 3 gange med stadig yngre starlets, men tilsyneladende er mange mænd kommet til at bytte om på ordene. Måske på grund af whiskey´en….  
 
Whiskyen, du kun kan læse om
John Steinbecks forrygende roman ”Et mægtigt gilde” foregår i 1930´ernes depressionsplagede Monterey i Californien. I romanen forsøger byens herlige excentrikere at muntre den lokale Doc op med et mægtigt gilde, hvor alt naturligvis går galt. Deres favoritdrink er Old Tennis Shoes, hvor navnet er en malende beskrivelse af den blendede Old Tennessee bourbon. Som yderligere reklame for denne gyldne drink er den “guaranteed four months old”, meget billig og kun tilgængelig i Lee Chongs Heavenly Flower Grocery. Det er nok den mest kendte bourbon, som vi desværre aldrig får smagt. Den findes kun i denne forrygende roman. Selvom en driftig mand i 2016 lancerede en bourbon med navnet ”Old Tennis Shoes”, så har den helt sikkert ikke den helt specielle duft og smag fra 30´ernes Cannery Row med fisk, fabrikker og livsglade dri-verter. Den kan man kun få i bogen, så læs den.
Også Ernest Hemmingway brugte whiskey som et middel til at åbne hans fortælle-gen - og ikke udskyde noget til i morgen: “Never delay kissing a pretty girl or opening a bottle of whiskey”. Måske har W C Fields hørt dette, for efter sigende skulle der stå på hans gravsted: ”PS. Han kyssede aldrig en grim pige”. Ikke det værste eftermæle, man kan få.
Enhver dråbe whiskey gemmer på en ubevidst historie eller poetisk ordstilling, som blot venter på at blive forløst. Denne magiske evne i whiskey har dog også en tung modvægt, og mange forfattere har forsøgt at vride alt for mange dråber magi og inspiration ud af whiskey, så det har medført skriveblokering og ulykkelige liv. Whiskey spøger man ikke med…  
 
Whiskey og rockmusik
Rockmusik og whiskey er et ”match made in heaven” for både musikere og fans. Whiskey er blevet en integreret del af rockkulturen, idet whiskey har vredet iørefaldende sange ud af rockmusikerne og samtidig skabt den høj-energiske og medrivende atmosfære ved de fleste rockkoncerter: Rock´n roll will never die!
Hvis man google´r ”rockmusik whiskey” kommer det et utal af fantastiske sange op, hvor whiskey har inspireret rockmusikere. En af de mest populære whisky-sange er Alabama Song/Whiskey Bar med Doors – i øvrigt skrevet af tyske Brecht/Weill helt tilbage i 1927 – med den berømte linje ”.. show me the way to the next whiskey bar.. ”. Jim Morrison, den ikoniske forsanger i Doors, var i øvrigt uendelig taknemmelig for, at den irske sanger Van Morrison introducerede ham til whiskey, da Doors spillede opvarmning til Van Morrisons band Them i Los Angeles i 1966. I øvrigt på det berømte spillested Whisky a Go Go! Det må have været en utrolig oplevelse at sidde med de to Morrison´er, whiskey og deres gnistrende kreativitet.
Nogle af dem, som har bragt whiskey og rockmusik mest sammen er nok den adelige Conyngham-familie i Irland, hvor Lord Alex i 1981 startede de gigantiske koncerter på Slane Castle. I tilknytning til koncerterne lancerede de deres egen Slane Castle Whiskey, som perfekt komplementerede de største rocknavne som U2, REM, Stones, Bowie, Springsteen, Queen og her i 2017 Guns´n Roses på den smukke amfi-scene med slottet som baggrund. 
Familien Conyngham er netop i maj 2017 i gang med at lancere en Slane Irish Whiskey, idet amerikanske Jack Daniels i 2015 indgik i etableringen af det nye destilleri med 330 mio. kroner. Men bemærk at ”Castle” forsvundet fra navnet, så måske pønser de på igen at lave deres helt egen personlige ”slots-whiskey”. Så om vil være fordel at have den store gigant Jack Daniels som medejer er alt for tidligt at sige, men under alle omstændigheder burde vi her have oplevet Jim Morrison med ”…show me the way to the next whiskey bar”. Den er ikke ret lang på Slane Castle.   
Men whiskey - og vel især meget mere skadelige stoffer - har også en mørk og dyster side, som både har inspireret og ødelagt meget rockmusik. Nedturen startede vel egentlig nytårsdag 1960, hvor Hank Williams døde på bagsædet af en obskur taxi med en tom flaske whiskey i hånden på vej til en koncert. Han havde været arresteret utallige gange for ”excessive drunkenness”, og meget sigende var hans sidste indspilning ”Angel of Death”. Og lige siden har dødsenglen taget alt for mange rockmusikere med sig alt for tidligt...
Whiskey bør være ”livets vand”, som spreder glæde, inspiration og samhørighed, men whiskey skal altid behandles med dyb respekt og varsomhed for ikke at transformere sig til en dødsengel, der er ude efter din sjæl. At nyde whiskey bør være en social ting, som bringer mennesker sammen - ikke adskiller dem.   
 
Whisky som social katalysator
”Whiskey makes people talk”, siger de i Irland, og det er nok hemmeligheden bag den enorme succes, som whiskey har på verdensplan. Whiskey er ikke kun en smagsoplevelse, men en social katalysator, der knytter folk sammen i et fællesskab omkring den åbne tørveild på den hyggelige, mørke pub eller i de bløde lænestole derhjemme. 
Når whiskeyen kommer på bordet, løsner den op for vores tanker og følelser, og vi tør kaste os ud i en inspireret og livgivende diskussion om alt fra dagligdagens trummerum til eksistentielle spørgsmål som hvor mange engle, der kan stå på spidsen af en nål. Eller den åbner for vores poetiske kreativitet med fantastiske fortællinger, medrivende musik og drømmende digtekunst, som overføres fra generation til generation. Når man sidder i godt selskab omkring en whiskey, kan man rent faktisk føle, at man er en del af en århundrede-lang tradition, samtidig med at tiden står stille - og gør os til ubrydelige venner uanset om vi lige har mødt hinanden.
W.C. Fields sagde det måske allerbedst: ”Der er ingen tvivl om, hvem der er menneskets bedste ven: whiskyen eller hunden. Jeg mener, når to åndsfæller finder sammen i festligt lag, sætter de sig så ned og klapper hunde?” 
Nej, vel?!
   
Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – maj 2017


.


Whiskey har altid haft en meget dominerende plads i film og litteratur, og mange fantastiske historier har deres omdrejningspunkt omkring den gyldne drink

Humphrey Bogart – her i filmen Casablanca fra 1942 – blev prototypen på en rigtig filmhelt, der drak whiskey. Hans hårdkogte ydre har måske været med til, at kvinder anser whiskey for en ”mandedrik”
 

Forfatteren John Steinbeck beskrev den lokale bourbon så malende, at man næsten kan smage den gennem hans bøger om Doc og dagdriverne. Nu er den faktisk kommet på rigtige flasker, men nok mere som en gimmick   
 
Ernest Hemmingway sagde vistnok engang, at intet kan forandre dine tanker så godt som whisky. Her ses han i en typisk skrivesituation med et godt glas whisky i højre hånd   
 
Whisky-A-Go-Go i Los Angeles er et af de mest ikoniske spillesteder i verden
 
I 2017 lancerede den irske adelige familie Conynghams en ny Slane Whiskey. Så kan Bono og de øvrige rockmusikere igen få sig en god, lokal dram under deres gigant-koncerter på Slane Castle
 
W.C. Fields er nok den skuespiller, der har sagt de bedste guldkorn om whisky. Find hans geniale citater på nettet – og få et smil på læben sammen med et godt glas whiskey.
Gå til top