Menu

oplevelser i irland

  • Whiskey & rockmusik ved Slane Castle

    I 2015 åbner den adelige familie Conyngham det første familieejede destilleri i Irland i 50 år på Slane Castle. Investeringen er på næsten 100 mio. kr.

  • Artikel Craic sætter farve på tilværelsen i Irland

    Craic sætter farve på tilværelsen i Irland

    - lidt betragtninger om den enestående irske folkesjæl
    af Claus R. Hebor - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Se opsat artikel i FlyAway Magazine - Se opsat artikel i Whisky Magasinet

    “Is cara nar casadh ort fos e an coimhthioch” – gælisk for ”En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”. Citatet er tilskrevet den kendte irsk digter W.B. Yeats, men er blevet en fast talemåde i Irland. Den siger utroligt meget om irernes indstilling til andre mennesker, til verden, og til livet i al almindelighed.
    Irere er utrolig positive overfor nye muligheder og har en enestående interesse for andre mennesker. Måske er det op-stået gennem deres historie med engelsk undertrykkelse gennem 800 år, hvor det meste af befolkningen har levet i en ubeskrivelig fattigdom, og hvor endnu flere er emigreret mod fjerne horisonter for at finde nye muligheder. Måske er irerne bare mere nysgerrige og på en mere charmerende og positiv måde end andre folkeslag, eller måske hygger de sig bare med andre mennesker. Som alt i Irland er forklaringen sikkert en kombination af det hele, og man kan ikke rigtig forstå den irske mentalitet, hvis man ikke kender deres historie, kultur, pubber, spiritualitet, humor og de 117 andre ting, der betyder noget i Irland.
    Irerne selv har et helt specielt ord for det: ”craic”. Jeg hørte om det første gang på en pub i Dublin, og strakt troede jeg, at jeg var faldet i kløerne på en pusher, men fandt hurtigt ud af, at han blot ville snakke – og at craic intet har med crack at gøre. Craic kan egentlig ikke oversættes, men er den stemning, som opstår når man på en pub har en god, levende konversation i godt selskab med god musik, sang og historier – og uden tvivl en Guinness. Og så er man ikke en fremmed, men blandt venner.

    Mødet med den irske mentalitet
    Allerede på mit første pub-besøg i Irland tilbage i ´91 mødte jeg den helt enestående irske mentalitet. Jeg sad gemt bag en avis, og alligevel satte en 98-årig gammel irer med sixpence sig ved mit bord og begyndte venligt at spørge til mig. Med nogle korte og nogenlunde høflige svar måtte han da forstå, at jeg hellere ville læse min avis i fred, men han fort-satte ufortrødent med at snakke. Han var kommet tilbage for at se hans fødeland Irland, før han skulle dø. Kort fortalt var han udvandret til USA efter Påskeopstanden i 1916 og havde ikke været i Irland siden da. Hans historie var som en spændende film, hvor jeg hørte om barndommen i Irland omkring 1910, hans liv i 20´ernes USA med arbejde på én af de første fly-fabrikker, hans afdøde hustru og de mange børn – illustreret af gamle, gulnede fotografier, som han havde i en gammel skotøjsæske. Pludselig var 4 timer med sjove, rørende, sørgelige og spændende historier fløjet bort. Jeg har ikke set eller snakket med ham siden, men efter den aften har jeg været fascineret af irerne og deres mentalitet – og opsøger under hvert besøg den herlige craic på den lokale pub. 

    Pubben er med hele livet
    Netop pub-livet er en institution i Irland og har intet til fælles med et dansk værtshus. Pubben er ”dagligstuen” i ethvert hjem, så her mødes man som i én stor familie. Alle aldersgrupper - gamle og unge - blander sig uden problemer og med højt humør. Der er respekt for de ældre og den visdom, som de har. Kvinderne nyder publivet lige så meget som mændene, men som de siger: ”Men are like bagpipes: no sound comes from them until they're full”.
    Her er historier og sange om frihedskampen eller Molly Malone – handlende i fisk og mere til - som værdsættes lige så højt af de unge, og som binder bånd mellem generationerne. Og det er nu engang livsbekræftende at se en 70-årig dame synge og danse til U2.
    Pubben er med irerne i hele deres liv – og også efter. I Drogheda nord for Dublin mødte jeg to søstre på en ganske lille pub, som havde været i familiens eje i mere end 150 år. De fortalte, hvordan de for et par år siden tog afsked med deres mor med gravøl, hvor de i 3 dage festede på pubben med den afdøde moders kiste på bardisken.
    På Johnny Fox´ Pub i Wicklow Mountains - en af de rigtig mange ”højst beliggende pub i Irland” – står i en væg en flaske med aske fra en irsk udvandrer, som døde i New York i 1998. Han nåede aldrig at besøge pubben i live, men hans største ønske var, at hans aske skulle bringes dertil. Selv efter døden er pubben et uundværligt mødested.
    Johnny Fox´ er i øvrigt et meget populært sted for statsoverhoveder, og mange præsidenter har skrevet, at netop deres besøg på Johnny Fox´ gjorde forhandlingerne nemmere og mere behagelige. Irsk craic har også positiv indflydelse på storpolitik.

    Vidunderlig underspillet humor
    Irerne har en helt vidunderlig, underspillet humor og en meget laid-back indstilling til livet, religion, arbejde og koner! Hvis det øsregner, så siger de optimistisk ” It's a fine day for young ducks”, og de beskriver et dårligt ægteskab som “She burnt her coal and did not warm herself.”.
    Historier er en vigtig del af irsk craic og pub-liv, og en ”storyteller” hedder en ”Shanachie” (sha-na-key) på gælisk. Det er helt almindeligt at rejse sig op for at fortælle historier, som ofte tager udgangspunkt i egne oplevelser – og så gør det ikke så meget, at den måske ikke er helt sand. Bare pointen er god!

    Selv gejstlige er mennesker....
    Father O´Connell & Sister Mary are on their way back from the cemetery when their car breaks down. The garage doesn't open until morning so they have to spend the night in a B&B. It only has one room available.
    The priest says: "Sister, I don't think the Lord would object if we spend the night sharing this one room. I'll sleep on the sofa and you have the bed."
    "I think that would be fine," agrees the nun.
    They prepare for bed, say some prayers and settle down to sleep. Ten minutes pass, and the nun says: "Father, I'm very cold."
    "OK," says the priest, "I'll get a blanket from the cupboard."
    Another ten minutes pass and the nun says again: "Father, I'm still terribly cold."
    The priest says: "Don't worry, I'll get up and fetch you another blanket."
    Another ten minutes pass, then the nun murmurs softly: "Father I'm still very cold. I don't think the Lord would mind if we acted as man and wife just for a night."
    "You're right," says the priest. "Get your own blankets."
     
    Om forholdet mellem irere og englændere
    An Irishman, an Englishman and a beautiful girl are riding together in a train, with the beautiful girl in the middle. The train goes through a tunnel and it gets completely dark. Suddenly there is a kissing sound and then a slap!
    The train comes out of the tunnel. The woman and the Irishman are sitting there looking perplexed. The Englishman is bent over holding his face which is red from an apparent slap.
    The Englishman is thinking "Damn it, that Mick must have tried to kiss the girl, she thought it was me and slapped me."
    The girl is thinking, "That Englishman must have moved to kiss me, and kissed the Irishman instead and got slapped."
    The Irishman is thinking, "If this train goes through another tunnel, I could make another kissing sound and slap that Englishman again!!

    Den slags historier hører man overalt, men gå selv på opdagelse. Det eneste det kræver, er et åbent sind og en Guinness.
    Det er nok ikke en hemmelighed, at irerne er glade for øl og whiskey. Som ireren Oscar Wilde sagde det: Work is the curse of the drinking classes. I øvrigt har irerne mange hundreder forskellige skåle, som i sig selv siger utrolig meget om deres mentalitet – f.eks.:

    May your glass be ever full.
    May the roof over your head be always strong.
    And may you be in heaven half an hour
    before the devil knows you're dead.
    Slainte (= skål)

    We drink to your coffin.
    May it be built from the wood
    of a hundred year old oak tree
     that I shall plant tomorrow.
    Slainte (= skål)

    Irsk selvforståelse
    Selvom irerene har været undertrykt og fattige gennem hundreder af år – eller måske netop derfor! – fejler deres selv-forståelse intet. Som de selv siger med et glimt i øjet: "There are only two kinds of people in the world - the Irish and those who wish they were.". De har en vidunderlig kombination af melankoli, humor og musikalitet, som jeg ikke kender fra andre steder. Dette lille citat illustrerer præcist den ukuelige irske folkesjæl:

    In life, there are only two things to worry about—
    Either you are well or you are sick.

    If you are well, there is nothing to worry about,
    But if you are sick, there are only two things to worry about—
    Either you will get well or you will die.

    If you get well, there is nothing to worry about,
    But if you die, there are only two things to worry about—
    Either you will go to heaven or hell.

    If you go to heaven, there is nothing to worry about.
    And if you go to hell, you’ll be so busy shaking hands with all your friends
    You won’t have time to worry!

    Irland er kendt for den grønne natur, musikken og pubberne, men oplevelsen bliver enestående, når man glemmer at være ”turist”, og kommer som en fremmed, der skal møde vennerne. Festlige fællessange og stilheden under en sang fra kartoffelhungeren, glæden og melankolien, det storslåede og det nærværende - og måske bare en uforklarlig stemning at føle sig godt tilpas i godt selskab. Og det kommer, når man lige er faldet i snak med Sean, Paddy, Sinead og Siobhan på pubben... 
    Irland er magisk - ”a state of mind” – med oplevelser, som man ikke rigtig kan beskrive, men som man skal møde med et åbent og gæstfrit sind. Og hvis man tager dertil med den attitude, så oplever man det også. Som irerne selv siger: Ireland is where strange tales begin - and happy endings are possible.

    Om forholdet mellem kvinder og mænd
    A young couple on their wedding night was in their honeymoon suite. As they were undressing for bed, the husband, a big burly man, tossed his trousers to his new bride and said: "Here, put these on."
    She put them on and the waist was twice the size of her body. "I can't wear your trousers," she said.
    "That's right,'' said the husband, "and don't you ever forget it. I'm the one who wears the trousers in this relationship."
    With that she flipped him her knickers and said: "Try these on."
    He tried them on and found he could only get them on as far as his kneecaps.
    "Hell," he said. ''I can't get into your knickers!"
    She replied: "That's right... and that's the way it is going to stay until your attitude changes."
     
    Irsk afslappethed
    Five frogs are sitting on a log. Four decide to jump off. How many are left?
    Answer: five. Why? Because there's a difference between deciding & doing.

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – maj 2010

    .

    I Irland har man god tid, - og man møder stadig får på vejene
     
    En fremmed er en ved, du endnu ikke har mødt! Denne irske talemåde beskriver craic. Det er et forunderligt fænomen, der især opstår på pubben, når man er i godt selskab - og med en pint of Guinness i hånden
     
    Glade gæster, der nyder stemningen på den kendte Crown Liquor Saloon i Belfast
     
    Irerne har en vidunderlig humor. Da jeg mødte Red og Pat på gaden i Kerry, spurgte jeg dem, hvorfor irere altid svarer med et spørgsmål, når man spørger dem om noget. Red svarede blot: Who told you that?
     
    Man skal ikke være bange for at synge med! Det er en stor del af craic´en - at synge, danse, fortælle historier, diskutere. Kort sagt - nyde selskabet med de hyggelige og afslappede irerne. Her en gymnasieklasse fra Esbjerg, der oplever craic´en i Galway
     
    Jeg mødte Molly Malone på Grafton Steet – eller som irerne kalder skulpturen: ”The Tart with the Cart”, ”The Dish with the Fish” og ”The Trollop with the Scallops”
     
    Som skribent af artikler om Irland må man selv teste både pubber, whiskey og craic´en. Her på den smukke og traditionsrige Johnny Fox´ Pub højt oppe i Wicklow Mountains kan I være sikker på craic og god stemning.
     
  • Artikel Streger fra Irland

    Streger fra Irland

    - indtryk fra Dublin & det østlige Irland fra en rejse i maj 2018
    Tekst & tegninger: Jørgen Michaelsen

    Molly Malone
    Sidste gang, vi besøgte Dublin, stod statuen af Molly Malone og hendes trækvogn i Grafton Street. Men nu var hun flyttet et stenkast fra hovedstadens livlige hovedstrøg til St. Andrew’s Street, hvor vi genså den indtagende gadesælgerske ved St. Andrew’s Church. 
    Den kvikke og kønne Molly Malone står ved sin vogn med fisk og flettede kurve indeholdende blåmuslinger og hjertemuslinger. Hun er iklædt 1700 – tallets dagligdags kjole med en dyb udskæring, der afslører et nydeligt brystparti. 
    Bronzestatuen af Molly og hendes trækvogn er blevet et fantastisk populært indslag i gadebilledet og et yndet fotomotiv for turisterne. Men ikke nok med det. Traditionen byder, at især kvinderne og pigerne lader sig forevige med hånden lagt på et af Mollys velformede bryster, som af denne årsag stråler i en lysere og gylden nuance. 
    Sangen eller den folkelige vise ”Molly Malone” fortæller om den smukke pige fra Dublin, hvor hun gik rundt og solgte fisk og skaldyr fra sin trækvogn. Efter arbejdstid skulle hun efter sigende have været aktiv i nattelivet. Men der er dog tale om gisninger, og der er ingen beviser for, at ”Molly Malone” er baseret på en virkelig person. 
    Alligevel er statuen af Molly højt elsket, og sangen er blevet den uofficielle kendingsmelodi for Dublin. Folkeviddet har udstyret den kønne bronze-pige med en række kælenavne, fx ”The Tart With The Cart” (gadetøsen med kærren). Bronzeskulpturen er skabt af den irske kunstner Jeanne Rynhart, og afsløringen fandt sted den 13. juni 1988. Datoen er i Irland blevet døbt ”Molly Malone Day”.

    James Joyce
    Som han står der på sin lave sokkel i North Earl Street, Dublin, ser han overlegen ud. Med fremskudt hage og næsen i sky. Den højpuldede hat er kraftigt på sned, og kroppen støtter sig skødesløst til den skrå stok. Bronzestatuen af forfatteren James Joyce udstråler en dekadent nonchalance og fremstiller ham som en bohemeagtig laps. Folkeviddet har da også udstyret ham med tilnavnet ”The Prick With The Stick”, (skiderikken med stokken).
    Den legemsstore skulptur af forfatteren James Joyce (1882 – 1941) er skabt af Marjorie Fitzgibbon, og den blev afsløret i 1990. James Joyce er mest kendt for sin roman ”Ulysses”, der er inspireret af Homers Odysseen. Hovedpersonen i den murstenstykke roman fra 1922 er Leopold Bloom, og handlingen udspiller sig over én dag i Dublin, den 16. juni 1904. Dagen kaldes nu Bloomsday, og den fejres af Joyce-fans verden over. Forfatteren havde store vanskeligheder med at få udgivet bogen, da anmeldere og bogtrykkere fandt den pornografisk.

    Pubben i Drogheda
    Den irske folkesjæl kommer til udtryk gennem musikken. Sang, musik, historiefortælling og pubberne hører sammen. En pub af de mere specielle er Ti Chairbre i Drogheda. På 11 North Strand ligger den og ser undseelig ud. Det er en af Droghedas ældste pubber, der i generationer har haft kvindelige indehavere. Som så mange andre pubber startede den som købmandsbutik med udskænkning ved siden af. Forretningen fungerede endvidere som billetkontor for udvandrere, der ønskede at komme bort fra øens misvækst og fattigdom.
    Pubben ser gammel og oprindelig ud, hvilket netop er dens charme. Den drives af den intellektuelle Aine, som sørger for at tiltrække musikere, poeter og folk, der blot ønsker sig en drink. I forbindelse med besøget på pubben havde min kone, Birte, forberedt at læse den irske nobelpristager W.B. Yeats’ digt, ”When you are old and grey” op fra sin håndskrevne bog med udvalgte poetiske tekster. 
    Aine kendte også Tollundmanden, og hun kendte nobelpristageren Seamus Heaney, der havde skrevet digtet, ”The Tollund Man”. Da Heaney i 1973 besøgte det berømte moselig på Silkeborg Museum, skrev han i museets gæstebog. Tillad mig at citere et uddrag fra Christian Fischers bog ”Tollundmanden”:
    ”Gudindens brudgom var han,
    Hun strammede ringen om hans hals
    Og åbnede sin kærmose,
    De mørke safter gav ham
    En helgens velholdte krop.”  
     
    Dubliners på O´Donoghues
    Til højre for disken i O’Donoghue’s Pub 15 Merrion Row i Dublin hænger en række tegnede portrætter af ”The Dubliners’” medlemmer.
    En af dem er Barney McKenna, der sammen med Ronnie Drew i pubben stiftede den berømte folkemusikgruppe i 1962. Ved sin død i 2012 var Barney ”Banjo” McKenna den sidste af de oprindelige medlemmer af gruppen.
    Spændende var det at opleve stedets autentiske atmosfære, og det inspirerede mig til at portrættere gamle Barney.

    Musik på O´Sheas Hotel
    På O’Shea’s Hotel i Dublin blev der hver aften spillet folkemusik og danset. Charmerende Anna-Mary Donaghy præsterede fremragende og følsom violinmusik, mens hendes mandlige medspiller sang og spillede guitar. Den spinkle og virtuose Anna-Mary jonglerede med sit instrument og højnede den i forvejen gode stemning ved baren.
    Her blev det irske nationaløl Guinness skænket på traditionel vis, og glassene var dekorerede med den keltiske harpe, der er Irlands symbol.

    Vores Irlandstur foregik med læserklubben på dagbladene Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis. Rejsen fandt sted d.17 – d. 22. maj, og teknisk arrangør var Ans Rejser. Vores rejseleder til det østlige Irland var Irlands-eksperten Claus Hebor. Takket være ham lykkedes det os i løbet af seks dage at komme ind under huden på den irske folkesjæl.
     
    Jørgen Michaelsen

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Jørgen Michaelsen – maj 2018

    .


     
  • Boann Distillery - Storytelling er den ekstra ingrediens

    Tradition, historie og storytelling har altid været en vigtig atmosfæreskabende ingrediens ved whiskey. En udfordring for stort set alle nye whiskeydestillerier...

  • Dingle Distillery - langt fra alting...

    Dingle Distillery Nov 2016 7 web

    Dingle Distillery ligger på en lille afsidesliggende halvø i det vestligste Irland – langt fra de store kornområder, travle trafikårer og storbyens pulserede liv. Her er tempoet sat på ”Irish time”...

  • Foredrag - om Irland, rejser, kultur, historie, m.v.

    Inspirerende foredrag med humor & sjæl

    Claus Hebor holder løbende foredrag om Irland, deres kultur, historie, mentalitet og humor samt rejseforedrag

    Emner kan være alt fra Irlands turbulente historie, rejseberetninger fra de mange besøg i afsides egne af den grønne ø, om irsk mentalitet og humor eller om irsk whiskey kombineret med whiskeysmagning. Claus Hebor har også holdt indlæg omkring, hvad vi som danskere kan lære af irerne og deres kultur, som både kan være inspirerende og vedkommende benzin til hjerne og hjerte...

    Lidt om Claus Hebor
    Irlands-eksperten Claus Hebor har besøgt den grønne ø op mod 400 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland. Han har desuden skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland, Canada og USA. Herudover arbejder han gennem mere end 20 år professionelt med marketing, strategi, forretningsudvikling, kommunikation og CRM for store og små virksomheder.

    Fra store til små forsamlinger
    Blandt de mange steder, som Claus Hebor har holdt foredrag kan nævnes: Rejsemessen Rejser For Alle, Handelshøjskolen i Århus, Ringkøbing-Skjern Rådhus, Career Campus, Post Danmark, DTU Danmarks Tekniske Universitet, Brøndby Kommune, Folkeuniversitetet, Hotel des Nordens, Fuglsøcentret, Marselisborg Sejlklub, Fredericia Museum samt i private virksomheder og foreninger. Foredrag kan afholdes på både dansk og engelsk.

    Emner til foredrag, f.eks.:

    • Irlands historie fra Bru Na Boinne til Brexit - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse
    • "The Troubles in Words & Music" - om historien i N.Irland - også som kombineret foredrag & musikoplevelse med irske Joe Gibson
    • Vildt, farverigt og magisk - som irerne. En flyrejse langs Irlands kyst
    • En fremmed er en ven..   Irland som eventyrligt rejseland
    • Reflektioner over irsk identitet, mentalitet & samfund
    • Irsk whiskey og øl - hvorfor er det så specielt? inkl. smagning
    • Oplev naturen til fods - vandreture i det ukendte Irland
    • Oplevelser på rejser til Donegal, Connemare eller Cork & Kerry
    Historisk-musikalsk multimedia-performance ”The Troubles in Words & Music”
    Historiker Claus Hebor har sammen med Joe Gibson fra Letterkenny, Irland, sammensat et unikt multimedie-foredrag & storyteller koncert ”The Troubles in Words & Music” omkring de historiske begivenheder under urolighederne i N.Irland samt hvordan det har påvirket mennesker og musik i Irland. Vi fører historien helt op til Brexit og konsekvenserne af dette.
    Arrangement er en kombination af historisk foredrag med fotos og film samt levende musik med personlig forklaring omkring sangene om begivenhederne i N.Irland. Alle sangtekster vises på storskærm, således at tilhørerne kan forstå teksten samt evt. synge med, således at der opstår en god atmosfære af fællesskab. Et rørende og tankevækkende arrangement omkring konflikt, kultur, musik og samfund.
    Joe Gibson (IRL): musiker, sanger & sangskriver fra Letterkenny ved grænsen til N.Irland. Han er opvokset i grænseområdet samt har studeret i Derry (Londonderry) i N.Irland, og har oplevet urolighederne meget personligt. 
    Claus Hebor (DK), cand mag i historie & Irlandsekspert. Han har rejst i Irland og N.Irland siden 1991 og holder foredrag omkring Irlands historie, irsk kultur og andre irske temaer. Desuden arrangerer han studierejser til Irland og N.Irland.

    Det siger tilhørerne:

    Tak for et rigtig godt arrangement. Eleverne var meget glade for det!
    Anders Toft Larsen, lærer, Johannes-Gymnasiet, Frederiksberg, marts 2019

    Tak for en spændende og meget givende aften. Jeg har fået en del positiv respons på dit foredrag og du får så megen ros for dit store engagement og din megen grundige gennemgang af Irlands historie. Alt i alt et fin aften takke være dig.
    Sanne Lindgreen, bibliotekar, Brøndby-Bibliotekerne, marts 2017

    Det er os der takker for et meget informativt, velstruktureret og appetitvækkende foredrag. Din formidling af den irske historie var meget fint doceret: alt det vigtigste var med, uden at der blev for meget, og alt det, der har formet den irske folkesjæl blev tydeligt. Meget vellykket."
    Johanne Ting Graf, lærer på Nyborg Gymnasium, feb. 2016 

    Næste arrangementer:

    Man. 12. aug. 2019 i Letterkenny, Irland - lukket arr.: 
    "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson.. 

    Ons. 04. sep. 2019, kl. 20.00 i Dublin, Irland - lukket arr.: 
    "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson.. 

    Fre. 20. sep. 2019, kl. 15.30 på Fuglsøcentret, Mols Bjerge: 
    "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson. Læs om arrangement her. Billetsalg.

    Lør. 21. sep. 2019, kl. 15.30 på Fuglsøcentret, Mols Bjerge: 
    "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson. Læs om arrangement her. Billetsalg

    Man. 18.-fre. 22. nov. 2019 - overalt i Danmark:
    Turné med "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson. Mulighed for arrangement formiddag, eftermiddag og aften. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Fre. 22. nov. 2019 i Odder: 
    "The Troubles in Words & Songs" - koncept med historisk foredrag kombineret med sange & musik sammen med den irske musiker Joe Gibson.
    .
    .

     
  • Glenfiddich & Balvenie Dist. - smagen af destilleret tid

    Whisky kan være en eventyrlig rejse i tid. Tag med gennem den smukke skotske natur med bølgende bygmarker til de klassiske whisky-destillerier Glenfiddich og Balvenie i Speyside...

  • Irish Whiskey "Watering Holes" - with Personality

    web dingle whisky bar claus hebor

    Der er lavet utallige lister over de bedste pubber og whiskeysteder i Dublin og Irland. Som regel fremhæves de samme kendte pubber, som netop derfor ofte er fyldt med støjende turister

  • O´Hara´s Beer - irsk stout med den originale & oprindelige smag

    Irsk stout med den originale & oprindelige smag hos O´Hara´s

    - med selvtillid, traditionelle brygmetoder & sans for historien


    Det lille Carlow Brewing Company erklærer stolt, at deres stout har den originale og oprindelige smag. Og der er der mere smag af humle og malt i deres flagskib O´Hara´s Irish Stout. Men også deres 24 andre øltyper er værd at dykke ned i, da de bliver lavet som ”small batch” med fokus på gode, lokale råvarer, traditionelle brygmetoder og mest mulig smag.

    Tekst: Claus R. Hebor Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Fotos: Claus Hebor og Carlow Brewing Company
     
    På en af mine mange rejser til Irland stødte jeg på en række fadølshaner fra O´Hara´s med bl.a. deres Irish Stout, som brygges af det lille bryggeri Carlow Brewing Company. Den har den tydelige irske stout-smag, men med kraftigere toner af humle og malt samt et mere markant smagsindtryk. 
    Harry Kennedy, der er eksportchef på Carlow Brewing Company, udtaler, at de har arbejdet målbevidst på at få mere smag i deres stout, samt at den skal ramme den originale og oprindelige smag fra for 100 år siden.. Irerne har så sandelig aldrig manglet selvtillid, stolthed – og et glimt i øjet. Samt ikke mindst en stærk sans for historien.
     
    Irlands kamp foregår også på ølmarkedet
    Ølbrygning har en flere tusind år gammel historie i Irland, og forskellige øltyper har udviklet sig over tid. Oprindeligt blev irske ales brygget uden brug af humle, og stout opstod i midten af 1700-tallet. Hver irsk by havde mindst et ølbryggeri på denne tid, og hvert område havde deres foretrukne øltyper og opskrifter.
    Da humle kommer med i brygprocessen bliver Carlow hovedområde for råvareproduktion, idet man kan dyrke den bedste humle og bedste byg til malt her. Når man kører gennem landskabet i Carlow kan man stadig se de gamle malthuse langs floden Barrow, som har været transportvej sammen med et udbygget kanalsystem til at få malt ud i alle hjørner af Irland. 
    I det 20. århundrede overtog de store multinationale bryggerier ølmarkedet i Irland, men i 1990´ere begyndte O´Hara-familien sammen med andre små mikrobryggerier at genoplive den gamle, lokale ølbrygning, som bliver markedsført som ”craft beer”. I dag er der over 50 mikrobryggerier overalt i Irland som Carlow Brewing, Franciscan Well, Galway Hooker Brewery, Kinnegar Brewing og mange flere, som alle laver spændende og anderledes øl end de store multinationale bryggerier i Irland, der domineres af Guinness, Heineken og Carlsberg. Nogle af de multinationale bryggerier fører iøvrigt en heftig og uretfærdig kamp for at holde de små mikrobryggerier ude fra pubber og restauranter ved at true med ikke at levere eller ligefrem bestikke pubejere, såfremt de også har haner med de lokale øl, men gennem historien har irerne altid kæmpet imod de store og undertrykkere udefra. 
    Så ølmarkedet boomer i Irland i disse år, selvom forbruget af mikrobrygget øl stadig kun ligger på under 5% af totalforbruget. Carlow Brewing Company og O´Hara´s er et af de største mikrobryggerier med en produktion på knap 30.000 hektoliter, så er de dværge til de store giganter, der typisk producerer mere end 5 mio. hektoliter alkohol om året. Samtidig er Carlsberg og Heineken meget aggressive på det irske marked, hvor de har formået at få utrolig godt fat i de unge, så lige nu foregår der en stædig kamp mellem det gode, lokale håndværk mod global masseproduktion på ølmarkedet – som Davids kamp mod Goliath. Og irernes snart 1000-årige kamp for selvstændighed og frihed, så historien og irernes selvforståelse betyder også meget for deres ølkultur. 
     
    Smag er afgørende
    ”Vores stout er lige præcis en traditionel irsk stout, der bruger mere humle og malt”, fortæller en stolt og passioneret Harry Kennedy, da jeg møder ham på bryggeriet i Carlow. ”Vi lægger vægt på at bevare den oprindelige fyldige smag af humle og malt, hvor andre mere har bevæget sig hen mod en mildere stout, der er masseproduceret og falder i den brede ølsmag.”
    O´Hara´s bruger udelukkende malt og humle fra lokalområdet omkring Carlow, som er kendt for den bedste malt og humle i landet. Desuden er deres øl brygget i ”small batch” med udelukkende manuelle processer, som godt nok er langt mere arbejdskrævende, men som gør det muligt for brygmestrene at tilpasse hver proces til at give mest mulig smag i øllet. 
    ”I modsætning til de store ølproducenter, som typisk har meget få øltyper, som godt nok er en mere økonomisk produktion ligesom de kan monopolisere markedet, så brygger vi mange forskellige slags øl i små portioner. Vores mål er ikke at masseproducere øl, da vi synes, at det gode håndværk og den fyldige smag er vigtigst – og så skal der være en øl for enhver øl-entusiast, hvad enten de er til lyse eller mørke øl”, fortsætter han. 
    O´Hara´s har endda genoplivet den gamle irske pub-tradition med ”a beer & a wee”, hvor de sammen med whiskey-destilleriet Tullamore nu serverer ”Dew & Brew” på de fleste pubber. Den består af et glas stout med en ”wee Tullamore D.E.W”.
     
    Men smag selv O´Hara´s Irish Stout for at opleve den stolte irske stout-smag fra for over 100 år siden - men husk, at stout altid er bedst fra fad, så find jeres lokale, irske pub, der serverer det.  

    Carlow Brewing Company

    Bryggeriet er etableret i 1996 som et uafhængigt og familieejet selskab i Carlow, som er kendt som hjertet af Irlands tidligere store humle- og maltproduktion og dermed et nøgleområde for irsk ølproduktion. Bryggeriet sætter fokus på de bedste, lokale råvarer som humle og malt ligesom de arbejder efter de gamle, traditionelle brygmetoder. Deres motto er ”Brewing in the Flavor”, hvor smagen af humle og malt er tydelig som den var i de oprindelige opskrifter. Carlow Brewing Company producerer i dag mere end 25 øltyper  i flasker og på fad - fra en let, sprudlende Hefeweizen (jo, det hedder den også i Irland!) over Celtic Wheat (hvedeøl) til mørk barrel stout på 8,1%, lagret på whiskeytønder. De eksporterer til mere end 35 lande, deriblandt Danmark.

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – jan. 2019

    .




    O´Hara´s øl brygges af det lille Carlow Brewing Company, der ligger i det frodige landbrugsområde i Irland med frodige bygmarker og frisk vand fra undergrunden.



    Selvom bryggeriet er moderne, så fylder de manuelle processer og kontrol af kvaliteten meget hos Carlow Brewing Company.






    Harry Kennedy, der er eksportchef på O´Hara´s øl, er stolt af deres traditionelle stout med mere malt og humle.



    O´Hara´s øl er populært på de irske pubber, og irerne er glade for at have et irsk- og familieejet bryggeri.

  • Slane Distillery - moderne & bæredygtigt

    Endnu et nyt whiskeydestilleri har set dagens lys i Irland: Slane Distillery, som ligger kun 40 km nord for Dublin i den historiske Boyne Valley...

  • Sliabh Liag Distillery - med røg og tørv

    Co. Donegal i det nordvestligste Irland er en enestående tidslomme, hvor man føler, at tiden har stået stille. Man graver tørv, fisker på Atlanterhavet og spiller trad. irsk musik...

  • Teeling Distillery - den irske rebel med rødder i de gode traditioner

    Web Teeling Distillery Claus Hebor 2016

    I 2015 åbnede Jack Teeling det første nye whiskeydestilleri i Dublin i over 125 år - og lang tid efter at al whiskeyproduktion ophørte i 1970´erne i den irske hovedstad...

  • Traditioner og nytænkning på Kilbeggan Distillery

    Irsk whiskey oplever en gevaldig opblomstring i disse år, og på Cooleys Distillery og det lille, idylliske Kilbeggan Distillery har man travlt med at fremstille både nye og mere traditionelle whiskeys.

  • Tullamore Distillery - kunsten at blende...

    Blends bliver ofte anset for ikke at være helt så fint og interessant som single malts eller single casks af whiskeydrikkere. Et besøg på det nye, flotte Tullamore Distillery i Irland...

  • Vildt, farverigt & magisk - som irerne

    Vildt, farverigt & magisk - som irerne

    Refleksioner over irernes natur og folkesjæl på en flyrejse langs Irlands kyst.
    af Claus R. HeborDenne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - fotos: Liam Carroll  Se opsat artikel fra Jyllands-Posten

    Irerne har altid været kendt for at være et særegent folkefærd med deres helt egen sammensatte mentalitet. De er særdeles hyggelige, varme og gæstfrie, men også barske, hårdføre og stolte. Irrationalitet og spiritualitet ligger også dybt i dem. Nøjagtig som deres natur og landskab, som stadig spiller en betydningsfuld del i deres liv og livsforståelse. Naturen har på mange måder formet mennesket på den grønne ø i Atlanterhavet – og irernes folkesjæl afspejles også i landskabet.

    I foråret 2014 fik jeg en enestående chance for at flyve rundt langs Irlands kyst i lav højde i en lille 4-sæders propelmaskine sammen med den enestående fotograf Liam Carroll fra Galway og piloten Claus Kvist. Efter at have besøgt den grønne ø et utal af gange fik jeg nu muligheden for at se Irland fra luften sammen med en fotograf, der kunne fange og fastholde magien i landskabet. Det gav et helt nyt perspektiv og indblik i Irland og irerne.
    Irernes folkesjæl har altid været fascinerende, for irerne er markant anderledes med deres helt egen livsindstilling end andre folk. Irlands barske historie er helt sikkert en del af årsagen, men man skal også søge i deres keltiske fortid med en tæt samhørighed med naturen, som har formet deres mentale landskab. Og naturen er stadig betydningsfuld for de fleste irere den dag i dag. Irerne elsker deres natur, og de har et næsten spirituelt forhold til den.
    Ruten går fra Belfast langs nordkysten til det vilde landskab i Donegal med ophold i Sligo. Herfra videre til Achill Island med Europas højeste havklipper og gennem det smukke Connemare til den største af Aran-øerne InishMór.

    BenBulben og ånderne på Knocknarea
    I det nordvestligste county Donegal rammer vi havklipperne Slieve League, som tårner sig op over os med godt 600 m lodret ned i havet. Her ser vi tydeligt den smalle bjergsti, som fører til toppen langs afgrunden, og som passende har fået navnet Deadmans Pass. Et navn som giver respekt og ærefrygt, da vi kun er et lille skrøbeligt fly, der i et øjeblik passerer tæt forbi de granitklipper, der har stået i millioner af år. Herfra kan vi skimte det markante bjerg BenBulben ved Sligo, som W.B. Yeats gjorde verdenskendt gennem hans smukke digte. Mens vi flyver imod BenBulben kan jeg rent faktisk høre landskabet synge Yeats´ smukke ord om hans barndomsland ved Sligo. BenBulben kaldes også for Irlands Table Mountain, da toppen er helt flad med næsten lodrette sider, - en form som har betaget og mystificeret irerne siden tidernes morgen. 
    Ved siden af ligger bjerget Knocknarea med en enorm stenhøj på toppen, der er mange tusind år gammel. Højen kaldes Queen Maeves grav efter en kendt keltisk dronning fra de irske myter, der foretog kvægtyveri mod kongen af Ulster. Yeats kendte til stedets magiske evner og skrev om de keltiske ånder Sidhe, der huserer på Knocknarea. Typisk for irernes forhold til naturen og deres mytologi, så er højen ikke udgravet, men man ved, at der er et hulrum derinde. Hold magien i live, - vi skal ikke forstyrre naturen og dens ånder.
    Yeats brugte den mytologiske irske natur til en ”gælisk revival” i slutningen af 1800-tallet, som var med til at definere irernes selvforståelse og unikke kultur samt bane vejen til et selvstændigt Irland.

    InishMór afspejler naturens luner
    Landingsbanen på den lille Aran-ø Inishmór er kun lige så lang som vi skal bruge. Vi kommer perfekt ned, og ender ikke ud over den 2 m lodrette klippekant ned i Atlanterhavet. Lufthavnspersonalet nyder den varme aprilsol udenfor den lille bygning, og vi bliver varmt modtaget og tilbudt kørsel til den største by på øen Kilronan. 
    Det oprindelige liv kan stadig opleves på øen – ikke mindst den ro, styrke og melankolske glæde, som er en betingelse, når man er underlagt naturens luner ved at bosætte sig på nogle stormombruste klipper i Atlanterhavet. Vi ser de spinkle skindklædte både – currachs, som øboerne sejlede gennem de enorme bølger på Atlanterhavet for at fange hvaler og hajer for udvinding af olie til at give lys. En imponerende, modig og livsfarlig bedrift for at skaffe det daglige brød. 
    Overalt på øen mærker vi naturens indflydelse på mennesket - for her er mennesket totalt underlagt naturen. Gennem generationer har øens beboere hentet tang og sand i havkanten og lagt på den golde limstensslette, og efter århundreder er der opstået små grønne jordlodder, som kan brødføde lidt får og kvæg. Forestil dig at starte et projekt, som først bliver givtigt for dine børnebørns børnebørn… Den tro på fremtiden med forbindelse til tidligere og kommende generationer har de fleste af os vist mistet i vores begær efter materiel rigdom.
    Øen er gennemskåret på kryds og tværs af 7.800 km stendiger, som møjsommeligt er samlet sammen og stablet af øboerne lige siden de første mennesker bosatte sig her for 6000 år siden. Naturen og tiden føles uendelig her på InisMór.
    Beboerne på Aran-øerne er som deres natur: hårdføre, kantede og furet af det hårde vejrlig - som de uendelige rækker af sten, som modstår naturens luner uden et suk. Og samtidig sprudlende og givende som havet omkring dem. Naturens egenskaber, rytme og temperament er helt optaget i øboernes dna.

    Grundfæstet i naturen
    Selvom Irland blev kristent allerede i 400-tallet, så har den irske kristendom bevaret mange reminiscenser fra den før-kristne, keltiske tro – selv op til i dag. Før kristendommen var den irske mytologi fyldt med naturguder, og irerne anså kilder, træer og klipper for at være besjælet af et spirituelt element. Denne animisme findes stadig i Irland, hvor jeg stadig finder hellige træer fyldt med tøjstykker og små offergaver eller hellige kilder og sten, hvor der ofres blomster. 
    De fleste irere har heldigvis bevaret denne tætte relation til naturen, og jeg møder den i deres musik, digte og i den almindelige snak på pubben. Naturen spiller en stor rolle i deres liv, og de værdsætter naturen på en helt anden og mere spirituel måde end de fleste andre mere materielt tænkende folk. Irerne elsker at tage ud i naturen. Og jeg får altid gode historier om vandreture i bjergene, kæmpelaksen i floden eller solnedgangen over havet – så uendelig jordnært sammen med tidsløse myter om naturens magi. 
    Når vi flyver hen over landskabet, som udfolder sig i alle farver og former, og jeg ser skønheden i det vekslende landskab, så forstår jeg bedre irernes enestående kreative åre indenfor musik, litteratur, digte og teater. Den forbinder dem med en årtusindgammel tradition, som har sin rod i naturen. 
    Både i den tidsløse musik af f.eks. Van Morrison, U2 og Enya, litterære Nobelprisvindere som Yeats og Seamus Heaney, men også hos den lokale seanachaí – historiefortæller - og de helt almindelige irere, der spiller, synger og danser på den lokale pub. Vi oplever det hver aften, når vi er landet, og bliver gæstfrit modtaget af de nysgerrige lokale over en pint of Guinness. Og så bliver der fortalt ældgamle historier og sunget melankolske sange, før de bryder ud i smittende glæde. Livet her er på mange måder så simpelt og smukt som landskabet.

    Tír na nÓg findes ved Skellig Islands
    Efter ophold i Galway tager vi den smukkeste kyststrækning i verden forbi Cliffs of Moher, Dingle-halvøen, Kerry og ud til de enestående øer Skellig Islands langt ude i Atlanterhavet og slutter i Waterford efter en tur langs den blide sydkyst i Irland.
    Højdepunktet må være at flyve over Skellig Islands. Langt ude i Atlanterhavet ligger to klippespidser, som rejser sig lodret op fra det turkisblå hav. Min første tanke er, at her kan der umuligt leve menne-sker, men allerede fra 500-tallet bosatte eremitmunke sig på den største af klippespidserne Skellig Michael. Over 600 stentrin fører fra en lille vig stort set lodret op i himlen på toppen af klippen. Her boede de i små primitive stenkuber – beehives – og levede af regnvand, fisk og havfugle. Fuldstændig underlagt naturens luner eller - i deres optik - Guds vilje. I den ældgamle irske mytologi lå dødriget langt ude i havet vest for Irland, og irerne kalder det stadig poetisk for Tír na nÓg, som betyder landet med evig ungdom og skønhed. Når jeg ser Skellig Islands fra luften, så er det næsten en spirituel oplevelse at se Tír na nÓg. Og på en eller anden måde var det vel også det, som munkene søgte, da de kom herud.
    Den mindre klippe Little Skellig er et fuglefjeld med en rigdom af smukke havfugle, der svæver graciøst og ubesværet rundt om klippespidsen i en evig cyklus. Det er som klippen er en levende organisme, hvor de smukke havfugle sørger for et livgivende åndedræt – ind og ud i en bølgende bevægelse, der aldrig stopper. Og sådan har det været gennem årtusinder, og tiden bliver pludselig en mærkelig størrelse at tænke på.
    I vores lille fly føler vi os som en af de millioner af havfugle, der kredser rundt om klippespidsen – mærker blæsten, havet og sanser de uendelig mange nuancer af blå. Vi er eet med naturen, og ord kan ikke forklare skønheden eller den spirituelle oplevelse. Der er en magisk forbindelse mellem havet, klipperne, fuglene og os, som ikke kan forklares, men som jeg fornemmer meget klart, mens vi cirkler et par gange rundt om de to magiske klipper. Langt ude i det frådende Atlanterhav… 
    Selvom fotos er døde vil de forhåbentlig alligevel kunne give et sug i maven, når vi ser dem bagefter.

    Farvepaletten langs sydkysten
    Under os veksler landskabet, kysten og havet mellem tillægsord, der spænder fra mildt, frodigt og smukt til vildt, frådende og barskt. Og hele natursceneriet ligger som en utrolig farvepalette fra de hvideste sandstrande over det turkisblå hav og neongrønne græsbakker isprængt gule rapsmarker til gråsorte klipper, der tårner sig ubønhørligt op over vores lille maskine i den dybblå himmel.
    I Waterford slutter vores flyvetur langs den irske kystlinje. Byen er grundlagt af danske og norske vikinger i 914, og man forstår godt, hvorfor så mange af vikingerne blev i Irland. De byggede byer og handelspladser og assimilerede sig så fint med lokalbefolkningen, at irerne er stolte af deres fortid med vikingerne. Selvom irerne fik mange nye påvirkninger fra vikingerne, så bevarede de deres keltiske særpræg og egenart. Den ligger så dybt begravet i deres jord og i deres landskab, at den er blevet en del af deres dna.

    Irerne gør noget magisk ved een…
    Ofte får man et bedre billede og en større forståelse ved at komme lidt på afstand. Under vores flyvetur rundt langs Irlands smukke kyst har jeg i bogstaveligste forstand fået et helikoptersyn på Irland. 
    Nu ser jeg, hvordan mennesket afspejler landskabet og omvendt. Det gælder naturligvis for alle lande og nationaliteter, men Irland er bare lidt smukkere, mere fascinerende og varieret end de andre lande - synes jeg.
    Og ligesom irerne, så er landskabet så meget smukkere i solskin, og vi har været heldige med strålende sol i alle dagene i Irland. Så er naturen som et 360 graders panorama, der folder sig ud for fødderne af os. I bør unde jer selv den oplevelse, - og hvis det ikke lige kan lade sig gøre i et lille fly, så tag på en rejse derover.
    Om jeg har forstået den irske folkesjæl ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg har fået en flig af den med i hjertet. Jeg kan ikke undgå at blive berørt på en utrolig fascinerende måde af Irland og irerne, når jeg rejser rundt på den grønne ø. Det gør noget magisk ved een. Jeg føler mig simpelthen opfyldt – af glæde, af historien, af at høre til – og at være en del af noget uendeligt stort.
    Og det understreger blot den udefinerbare følelse af, at det irske landskab er mytisk, spirituelt og magisk. Udenfor tid og sted – men dog nærværende og lige i hjertet! Ligesom irerne….

     

     

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – juni 2014

    .

    Pilot Claus Kvist laver de sidste check på den lille maskine, før vi tager på ekspedition rundt langs den irske kystlinje med den lokale fotograf Liam Carroll.

    Kystlinjen langs co. Clare og Kerry hører til de smukkeste i verden – med rette. 
    Det irske landskab er mytisk, spirituelt og magisk. Udenfor tid og sted – men dog nærværende og lige i hjertet!  Ligesom irerne...
     
    De fantastiske Skellig Islands, hvor eremitmunke boede sammen med millioner af havfugle – og et overskud af tid til bøn 

    "Stairway to heaven" på Skellig Island
    Munkene boede i bogstaveligste forstand på toppen af jorden
    Atlanterhavet har de smukkeste farver på Irlands vestkyst
    Der er en magisk forbindelse mellem havet, klipperne, fuglene og os… 
    En kunstmaler kunne ikke have sat farverne mere perfekt og alligevel mere overraskende sammen…
     
     
    Gamle borgruiner fletter sig ind i landskabet på smukkeste vis.
    Irlands vestkyst forandrer sig for hvert minut - fra det vilde, frådende til det bløde, stille...

    Irland er et orgie i farver. Selv deres huse elsker irerne at male i alle regnbuens farver – selv pink, blå og lilla.

    Havet, klipperne og de grønne marker har formet irerne
    Den Grønne Ø er så meget mere... - simpelthen en fryd for øjet
    Landing i Kilkenny Airport efter at have oplevet denne smukke natur på kun 2 timers flyvning. 
  • Gå til top