Menu

grupperejser irland

  • Whiskey & rockmusik ved Slane Castle

    I 2015 åbner den adelige familie Conyngham det første familieejede destilleri i Irland i 50 år på Slane Castle. Investeringen er på næsten 100 mio. kr.

  • Artikel Galtee Mountains

    På bjergvandring i Galtee Mountains

    Storslået natur midt i Irland ved den smukke Glen of Aherlow
    af Claus R. Hebor - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Se opsat artikel i Børsens Rejsetillæg

    Der er gode muligheder for spændende bjergvandringer i Irland, og et mindre kendt område er Galtee Mountains ved den smukke Glen of Aherlow midt på den grønne ø. Bjergene kan nås med bil fra Dublin indenfor 2 timer og byder på mange vandreruter for alle aldre. Det særdeles smukt beliggende Aherlow House Hotel har bjergene i et vekslende farvespil som en widescreen underholdning dagen lang.

    Galtee Mountains, Co. Tipperary
    Det første møde med Galtee Mountains midt i Irland er et storslået skue af de høje bjerge indsvøbt i et rødgyldent lys af solnedgangen på vejen fra Tipperary til Glen of Aherlow. Selvom bjergene kun når op i knap 1000 m. højde føles det som at bjergene rejser sig som en mur over den meget grønne dal med frodige marker, små vandløb og de karakteristiske irske stenhuse.
    Målet var at bestige Galtymore, som med 919m er den højeste tinde i Galtee Mountains. Der er flere vandrestier derop – fra den nemme adgang sydfra, hvor man næsten kan køre i bil hele vejen og blot gå de sidste par hundrede meter mod toppen, til nogle lettere vandreruter langs bjergryggen og endelig den stejle og krævende opstigning af små stier på nordsiden.
    Den direkte opstigning skal man ikke gå alene, så jeg havde den lokale walking guide Michael Moroney med - en stovt 77 årig mand med en kondition, der kan tage pusten fra de fleste. Et bjerg på 919 m lyder måske ikke af så meget, men når man starter fra stort set grundniveau er der mange meter at klatre opad.

    Levende irsk historie
    Undervejs kommer man forbi Lough Currha, der ligger smukt med Galtymore tårnende over den stille bjergsø omgivet af forrevne klipper. Her er der mange huler, hvor oprørere mod englænderne samt i den efterfølgende borgerkrig skjulte sig, som Michael levende fortalte om. På den måde bliver Irlands turbulente historie meget nærværende - ikke mindst når man får fortalt, at der stadig er modsætninger mellem folk, som stod på hver sin side i borgerkrigen i 1922.
    Herefter går stien direkte op mod himlen, hvor selv fårene næsten må opgive. Vi startede i skyet vejr, så det var en befriende oplevelse at komme over skygrænsen, således at man pludselig stod i strålende sol fra en skyfri himmel. Selv i disse højder har befolkningen indtil for få årtier siden kravlet op for at grave tørv og bære det ned på ryggen fra bjerget.
    Længere fremme – højt oppe på bjerget - møder man en uendelig stenmur, som snor sig over bjergene for at adskille to grevskabers jagtrevir. Det omfattende og anstrengende bygningsværk, hvor millioner af sten blev samlet i bjergene, blev igangsat under kartoffelhungeren, hvor irerne blev tvunget til at arbejde på nyttesløse byggeprojekter mod lidt mad fra englænderne.

    Sol på toppen af Irland
    Fra toppen af Galtymore er der en storslået udsigt over den grønne dal Glen of Aherlow, som ved frokosttid er ved at blive skyfrit. På den ene side af Galtymore strækker landskabet sig fladt ned mod syd, mens man mod nord har en næsten lodret fald dybt ned til endnu en lille idyllisk bjergsø Lake Diheen.
    Under vores frokost på toppen med en absolut betagende udsigt til – synes man – det meste af Irland fortæller min guide Michael mange fortællinger fra Irlands historie og synger traditionelle sange, der fortæller om livet i dalen og bjergene.
    Intet er mere forfriskende end at drikke fra de mange kildevæld på bjergsiden med iskoldt, klart vand, som bare smager så meget bedre end den medbragte lunkne vand i den brændende sol - og heroppe i højderne mærker man den prikkende følelse af solen brænde på huden.
    Mange har den opfattelse, at det altid regner i Irland, men intet kan være mere forkert. Vejret er omskifteligt, men det bør ikke afholde nogen fra at tage til Irland, da vejret lige så ofte er smukt, lunt og solrigt. Hvis det alligevel regner en times tid, så er det jo trods alt en glimrende undskyldning for at besøge den lokale pub for en pint Guinness og en snak med de lokale.

    Eftertragtet hide-away i Glen of Aherlow
    Mange irske byer og steder har fået engelske navne, da englænderne forsøgte at udrydde det irske sprog (gælisk), men mange steder er de traditionelle irske by- og stednavne stadig i brug. Disse navne giver en følelse af at være i en anden tid i et eventyrland som i Ringenes Herre. Smag blot på et par af navnene i Glen of Aherlow som Lisvarrinane, Rossadrehid, Clonbeg og Slievenamuch. Det sidste betyder ”grisens ryg” og er navnet på et højdedrag, hvor Aherlow House ligger meget idyllisk med en enestående udsigt til Galtee Mountains henover dalen.
    Aherlow House Hotel er oprindelig en lodge, som efterhånden er ombygget til et hyggeligt country house med 29 værelser og 15 selvstændige ferielodges med køkken og alle moderne faciliteter. Netop den romantiske at-mosfære gør stedet til et eftertragtet hide-away for bryllupsselskaber bl.a. har sangeren Dolores O´Riordan fra den kendte irske rockgruppe Cranberries holdt sit bryllup her. Andre prominente besøgende er Richard Burton, som boede her under filmoptagelser i Irland. Et avisudklip i hotellets foyer vidner om, at han også var en flittig gæst i den indbydende pub med den smukke udsigt til bjergene. Med sædvanlig irsk, afslappet humor bliver Richard Burton beskrevet som ”a talent trapped inside a bottle”.

    Spirituel samhørighed med naturen
    Området gemmer også på andre oplevelser end Galtee Mountains. Ved St. Berrihert´s Kyle og hans hellige kilde får man et spændende indblik i irernes spirituelle samhørighed med naturen, som er årtusindegammel – og dog stadig lige levende i dag.
    Begge steder er gemt fuldstændig af vejen og overhovedet ikke afskiltet, så man skal have en lokal guide med, der kan vise vej. Efter et stykke grusvej skal man over et par marker før man kommer til en lille kølig lund med St. Berrihert´s Kyle. Det er en kirke med kirkegård fra 700-tallet, hvor kirken nu er forsvundet, men der er en kreds af sten med over 1000 år gamle indskrifter og relieffer. Stedet er stadig et helligt sted for de lokale, som kommer for at bede om helbredelse og at undgå ulykker – især på navnedagen for helgenen St. Berrihert 18. februar.
    Som et offer hænger man et lille stykke tøj eller en genstand op i træerne. Det er en tradition, der stammer tilbage fra før-kristen tid, som de første kristne har overtaget og videreført til i dag. Det minder om de nord-amerikanske indianeres hellige træer med tilsva-rende tøjstumper, og man kan ikke lade være med at reflektere over naturmenneskets ofte identiske forhold til naturen og dens kræfter. Måske bærer vi alle rundt på en urgammel og fælles spirituel samhørighed med naturen, som stadig ligger dybt i os.
    Men blandingen af før-kristen og kristen skik er også et godt eksempel på, hvor gode irerne er til at bevare de årtusindegamle traditioner og myter, blande dem med nutiden, og skabe den helt enestående irske kultur, som fascinerer alle rejsende til den grønne ø.

    1000 år tilbage i tiden
    Ved St. Berrihert´s Well bobler vandet op fra undergrunden i et 1,5 meter dybt og 20 m bredt kildevæld, som sammen med de omgivende træer og deres tøjstumper giver en følelse af at være 1000 år tilbage i tiden. Man ville overhovedet ikke blive overrasket, hvis der pludselig dukkede en række kutteklædte munke frem for at holde andagt ved kilden. Her er folk kommet i årtusinder, og intet er forandret..
    Der hænger flere krus på de skyggefulde træer til at drikke af det friske kildevand, som især helbreder forbrændinger og skoldninger. Vi var netop kommet ned fra Galtee Mountains, hvor solen havde brændt godt på arme og ansigt, så det var dejligt at få sig skyllet indvendigt og udvendigt i det kolde kildevand. Overleveringen siger i øvrigt, at vandet ikke kan koges eller opvarmes.
    Efter en lang bjergvandring kan man med god samvittighed følge i Richard Burtons fodspor med en kølig Guinness i pubben på Aherlow House Hotel med udsigten til det strålende farvespil, når solen går ned over Galtee Mountains.
    Med kun 2 timers kørsel fra Dublin lufthavn er Galtee Mountains og Glen of Aherlow et glimrende sted til en aktiv ferie med storslåede naturscenerier, dejlige vandreture og spændende kulturoplevelser.

    Claus Hebor Juni 2010 © Hebor, juni 2010 – må ikke kopieres eller distribueres uden tilladelse

    .


    Naturens fantastiske farvespil i widescreen - Galtee Mountains lyser rødt i den nedgående sol på vejen fra Tipperary mod Glen of Aherlow.

    På vej mod Galtymore, det højeste bjerg i Galtee Mountains på 919m.

    På Galtymore er vi over skyerne, som dækker Glen of Aherlow, men under frokosten brændte solen skyerne væk til en uendelig smuk udsigt over den grønne dal.


    Aherlow House Hotel er et idyllisk sted for bryllupsfester og et godt udgangspunkt for vandreture i Galtee Mountains.
     
    En levende tradition, der strækker sig tilbage fra før-kristen tid er at hænge små stykker tøj på træerne ved den hellige kilde for at blive helbredt for sygdomme eller for at undgå ulykker
     
    St. Berrihert´s Kyle er et offersted og kirkegård fra 700-tallet, som stadig anvendes af de lokale.
     
  • Artikel Sheeps Head

    Tír na nÓg eksisterer i Sheep’s Head...

    Til fods i den enestående kultur og natur i det sydvestligste Irland
    af Claus R. Hebor - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Se opsat artikel i Børsens Rejsetillæg

    Drømmer man om at opleve den traditionsrige irske kultur og de mest betagende naturscenerier, så er Sheep´s Head det rigtige sted at tage hen. ”Man skal ikke rejse hurtigere end sjælen kan følge med” siger et indiansk talemåde, og en vandreferie i Sheep´s Head i Irland en glimrede måde at opleve landet på, hvor man får sjælen med.
    Det sydvestligste Irland er et af de mest spektakulære områder, der udfolder drømmebilledet af Irland med små stenhuse på grønne marker, får på vejene, bjerge og det blå Atlanterhav i baggrunden. Derfor er det også et af de mest besøgte områder i Irland, og Ring of Kerry – med rette udråbt som én af verdens flotteste kyst-ture – er en turistmagnet.

    Sheeps Head i West Cork
    Halvøen Sheep’s Head lidt syd for Kerry er derimod en langt mindre kendt perle og langt fra enhver turist-strøm. Man mærker uvilkårligt, at Sheep’s Head er en tidslomme, hvor fortid, nutid og fremtid ikke rigtig har nogen mening. Det smukke landskab ser ud som det har set ud i millioner af år, og livet går sin stille gang som gennem århundreder med kvæg- og fåreavl, fiskeri og et par små landsbyforretninger - købmand, restaurant, posthus, isenkræmmer og benzinstation i eet - samt naturligvis de meget lokale og særdeles hyggelige pubber. Ikke at det er gammeldags og utidssvarende, men blot at tiden - eller det nogle kalder fremskridtet - ikke har forandret meget her, og fremtiden kommer i det tempo, som passer ind.
    Tid er blevet det mest værdifulde og uopnåelige i vores stressede hverdag, og i Sheep’s Head får man tid forærende i rigt mål - tid til at nyde sceneriet, til at snakke med de lokale, til at tænke over livet og tid til at stresse helt af.
    Den eneste rigtige måde at opleve Sheep’s Head på er at vandre – nøjagtig som man har gjort i århundreder. De få veje er meget smalle, snirklede og hullede, og turistbusser kan slet ikke komme rundt på halvøen. Sheep’s Head har udviklet en række spændende vandreruter i forskellig længde – fra flerdagsturen The Sheep’s Head Way rundt om hele halvøen til kortere rundture af varierende sværhedsgrad. Halvøen har en række meget hyggelige B&B´s, og jeg blev indlogeret på det charmerende Farm Bed & Breakfast Hillcrest House i Ahakista med en formidabel udsigt, hvor indehaveren Agnes serverede hjemmebagte scones og te til en meget gæstfri velkomst.

    Til fods i Sheep’s Head
    Alle stier er godt afmærkede, men det giver en ekstra dimension at have en lokal guide med. Jeg havde derfor allieret mig med James O´Mahoney fra en familie, som har boet på Sheep’s Head gennem mange århundreder, og som kan fortælle, hvordan han selv har været med til det hårde arbejde med tørvegravning i bjergene. Desuden er han én af initiativtagerne til vandreruterne, og han gav mig mulighed for at vandre med forskellige lokale walking guides, som hver kunne fortælle deres beretninger om områdets historie og seværdigheder.
    Cahergal Loop er en rundtur tværs over halvøen, hvor man kommer over de lave bjerge og ud til den stejle nordkyst med udsigt til de høje bjerge på Beara Peninsula. Min guide var Helen, som undervejs fortalte om de mange ruiner af små stenhuse, som ligger på nordkysten. De fleste af disse stenhuse består blot et enkelt rum på nogle få kvadratmeter, og nogle har faktisk været beboet til op i 1950´erne. Helen fortalte således om hendes bedstefader, der havde besøgt Tadgh O´Shea i hans meget primitive cabhalae – stenhytte - i bjergene, hvor han levede som fårehyrde. Så langt tilbage i tid og udformning, men alligevel så tæt på vores tid. Mange af disse stenhuse ligger helt fortryllende smukt med udsigt over havet, men uden vinduer mod havet – ”en smuk udsigt kan ikke brødføde dig” var forklaringen for det handlede udelukkende om overlevelse i en hverdag underlagt naturens betingelser. Der ligger således flere nyfødte børn begravet i området, som er døde før de blev døbt, og således ikke kunne komme i indviet jord. I 1844 boede der 8.340 mennesker på Sheep’s Head, men kartoffelhungeren og den store udvandring betød, at der i dag kun lever ca. 1.300. På den måde får man en særdeles nærværende og stemningsbetonet indføring i Irlands barske historie med livsvilkår, som vi knapt kan forstå.    
    Ved den nedlagte kobbermine bliver stien til en smal afsats højt over Atlanterhavets frådende indigoblå bølger 50 meter under dig. Lidt længere fremme har en idérig mand i 1800-tallet hugget en 30 m lodret skakt ned til en hule, som havet har skabt. Idéen var, at det frugtbare havsand skulle skydes op gennem skakten af havet, men den uheldige fårehyrde, der skulle gå ind til bunden af hulen for at finde det rigtige sted til skakten, blev nervøs for at havet skulle komme og gik kun halvvejs ind. Derfor kom skakten til at ligge forkert, og projektet kom aldrig til at fungere, men imponerende at stå på en mark og høre havets torden langt, langt nede i klippen.

    Solbrændt i Irland
    En anden glimrende vandring går langs bjergryggen på midten af halvøen. Her når bjergene op i knap 400 m højde, men da de ligger tæt på havet giver det en vid-underlig udsigt til Mizen Head mod syd og Beara Pe-ninsula mod nord adskilt af det blå Atlanterhav - altid ens og alligevel forskelligt - og hvor man kan være heldig at opleve delfiner og hvaler. Guiden Stephan fortalte om dyre- og plantelivet, og om Ladies Well, som var en skjult klippeafsats. Her mødtes irerne hemmeligt til katolsk messe i ”penal times” i 1800-tallet, hvor englænderne med dødsstraf havde forbudt deres gudstjenester og sprog. Stedet udvirker også mirakler, og der er mange historier om handicappede, der har fået deres førlighed tilbage efter at have bedt 15 bønner og lagt 15 sten i en bunke ved brønden.
    Under hele mit ophold skinnede solen fra en skyfri himmel, og opfattelsen af, at det altid regner i Irland er stærkt overdrevne. Bare det at sidde på udsigtspunktet Seat of Finn på toppen af Seefin og nyde synet af det tidløse landskab og spise den medbragte sandwich efter en 4 timers bjergtur i strålende sol er betagende.
    Belønningen efter en lang vandretur er en kølig Guinness på den lokale Fitzpatrick´s Pub i Kilcrohane, hvor de lokale kan fortælle mange flere sande og opdigtede historier fra området.

    Fyrtårnet længst mod vest
    På Sheep’s Head skal man naturligvis ud til fyrtårnet på spidsen af halvøen. Jeg havde fået lov til at gå med fyrpasseren Jim Turbin, en stovt gammel mand, som var synlig stolt af sin trøje med fyrvæsenets logo på. Han kunne fortælle mange historier om skibsforlis og redningsaktioner, og selve fyret ligger helt fantastisk smukt på en lille klippeafsats højt over havet. Det giver en sær følelse i maven, når man ved, at næste stop mod vest er New York.
    På turen tilbage mod landsbyen Kilcrohane støder man på en del fortidsminder bl.a. en Marriage Stone med hul i, hvor de kommende ægtefolk stak hænderne ind igennem og afgav deres ægteskabsløfte, og som man faktisk også kan opleve den dag i dag.
    Med udsigt til de smukke Cliffs of Dooneen, som også er udødeliggjort i en traditionel irsk sang, endte vi passende nok hos den lokale Irish Country stjerne Mary Daly på pubben i Bay View Inn. Udover at være indehaver af stedet giver hun gerne et nummer i pub-ben og arrangerer levende musik hver lørdag året rundt. Imponerende i en by med blot 200 indbyggere. Her møder man også de helt uimodståelige karakterer, som man efterhånden kun finder i yderste afkroge af Irland. Finbar ligner kaptajn Haddock på en prik, og han har så mange utrolige og usandfærdige søhistorier med meget overraskende vendinger, at man føler sig hensat til en havneknejpe for århundreder siden.
    Bantry Bay ved foden af Sheep’s Head er med rette blevet kaldt én af de smukkeste bugte i Irland, og med en kort sejltur kommer man til den lille ø Whiddy Island. Her bor 20 mennesker, en masse køer og endnu flere får samlet omkring  een pub. Landskabet er en mosaik af indigoblåt hav, kløvermarker med den ubeskriveligt grønne farve, som kun findes i Irland og granitgrå bjerge. Tiden er ligeså nærværende her, hvor der er flere forhistoriske ringforte, fæstningsværker fra Armada-tiden og en tilgroet kirkegård med gamle, skæve gravsten.
    Whiddy Island er et lille stykke paradis, hvor tiden ikke sætter sine spor. Undervejs mødte vi en ældre dame, som var i gang med at grave køkkenhaven. James bad mig skyde på hendes alder, som jeg mente var i begyndelsen af 60´erne, men James fortalte, at hun var 82. ”Men hun drikker også 4-5 Guinness om dagen, så holder man sig frisk”, som James forklarede.

    Tid er relativ i Sheep’s Head
    Selvom man kun har været her få dage, så føler man, at man har oplevet utrolig meget. Det kan kun være fordi alle sanser bliver stimuleret i overmål. Livet bliver utrolig meget rigere, når man mærker solen brænde i huden og duften af tørv i næsen, mens man bøjer sig ned og mærker klipperne - formet gennem årtusinder af hav, vind og sol til bløde granitpuder med grønt mos - for at smage det krystalklare, kolde kildevand til en baggrundssymfoni af søfugle og Atlanterhavets blå bølger, der hamrer ind i de skarptskårne klipper. Man bliver eet med naturen.
    Nu sidder jeg og ser solen gå ned i Atlanterhavet i et farvespil uden lige, som den har gjort det i årtusinder – hver dag forskellig fra de andre og alligevel på samme måde. Tid er et relativt begreb i Sheep’s Head – fortid, nutid og fremtid flyder sammen i én stemning, som man lever sig ind i. Det er måske herfra, at irerne i deres mytologi har Tír na nÓg, som betyder ”landet med evig ungdom”, for det eksisterer stadigvæk hér. Og det er jo ikke det værste sted at være. Det er den følelse, man får ved at vandre i Sheep’s Head i det sydvestligste Irland – og man får sjælen med.

     

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – juni 2010.

    .

     Tiden står stille i Sheeps Head - og det er vidunderligt at vandre mellem klipper og hav
     
    En af de få forretninger i Sheep’s Head, som er købmand, restaurant, isenkræmmer, postkontor og benzinstation
     
    Én af de mange ruiner af stenhuse, som ligger på nordsiden af Sheep’s Head og som minder om en hård tid med kartoffelhunger og udvandring
     
    Fyrtårnet på Sheep’s Head ligger ualmindelig smuk og afsondret, og er bestemt en vandretur værd
     

    Fyrpasser Jim Turbin fortæller historier om skibe og forlis på vejen til det smukke fyrtårn på Sheep’s Head 

    Vandrestien ved den gamle kobbermine slynger sig langs klippekanten.

    Pubben på Bay View Inn i Kilcrohane befolkes af områdets spændende karakterer som den lokale sangstjerne Mary Daly (tv.) og Finbar med kaptajnskasketten og de mange særprægede historier.

    Whiddy Island et er grønt paradis med får og køer, der har en betagende udsigt

Gå til top