Menu

Irish Evening 2020:
fre. 25. & lør. 26. sep. 2020 på Fuglsøcentret

Vi er stolte af at kunne præsentere nogle af de nyeste og mest spændende irske kunstnere på Fuglsøcentret med Aoife Scott & Band, Black Bank Folk og dansetruppen Realta Dance.
Undervejs vil man kunne nikke genkendende til kendte irske syng-med sange som ”The Foggy Dew”, ”Dirty Old Town”, ”Wild Mountain Thyme”, ”Raglan Road”, ”The Old Triangle”, ”The Rocky Road To Dublin” og ”Paddy on The Railway”.
Gæsterne vil opleve trad. irsk musik, sange på irsk, moderne irsk folk og Riverdance samt spændende foredrag om Irland og smagning af irsk whiskey & irsk øl, så programmet vil appellere til gæster i alle aldre.
Se flyer - Billet FRE. - Billet LØR. - Nyt om arr. på Facebook

"Det bliver en meget stor oplevelse at se Aoife Scott, som er kåret til ”Best Folk Act” og ”Song of The Year” i Irland, og hendes udstråling og sangstemme er intet mindre end helt uimodståelig. Hun har turneret i USA, Australien og Irland de sidste år samt udgivet nyt album i år, så vi er meget heldige at have fået hende til Fuglsøcentret i 2020”, fortæller Irlandsekspert Claus Hebor, der har arrangeret "An Irish Evening" samt rejser til Irland siden 2000.
”Black Bank Folk er et meget spændende band fra Dublin, der med deres første album ”Rising” beskrev Påskeopstanden i Dublin i 1916. Det er smukke sange med iørefaldende melodier om irsk historie og identitet, som bliver passioneret spillet med guitar, bas og tommer samt enestående irske folkemusik-instrumenter som Uillian Pipes og fiddle. Derudover spiller bandet de kendte irske sange, som vi alle kender og kan synge med på”, forsætter Claus Hebor om programmet. 
”Og Realta Dance, som mange husker fra Fuglsøcentret i 2019, er tilbage med dans i absolut verdensklasse, idet Raymond har danset mere end 10 år med Michael Flatley over hele verden. Publikum bliver som sidste år blæst omkuld af deres imponerende dans og stepdans” Køb billet i god tid
Fuglsøcentret har gennem de seneste 14 år afholdt "An Irish Evening", og hvert år med udsolgte huse. Nu håber Fuglsøcentret, at mange vil komme om fredagen, da man af erfaring ved, at lørdag meget hurtigt bliver udsolgt. "De fleste gæster køber billet med overnatning til næste år allerede når de checker ud fra Fuglsøcentret efter vores sidste arrangement i september. Jeg er meget glad for, at det er blevet en tradition for mange gæster, og vi arbejder altid på at få et nyt og spændende program hvert år, så gæsterne oplever nye sider af den irske kultur, musik og dans", slutter Claus Hebor.
BILLETTER: Fre. 25. sep. 2020  -   Lør. 26. sep. 2020

Program: 

15.30: Irsk pub Tír inna nOc med irsk øl og irsk whiskey
15.30: Fortælling-foredrag omkring Irland
16-17.30 Korte pub sessions med irsk musik
16.30: Irsk whiskey-smagning v./ Claus Hebor. Billetpris: kr. 100,-
17.15: Irsk ølsmagning v./ O´Hara´s Beer (Irl.). Billetpris: kr. 75,-
18.00: Irish dinner 
20.00: Realta Dance (Irl.), irsk dance show
20.15: Aoife Scott & Band (Irl.), trad./song
           I pause & under koncert: Realta Dance
21.45: Realta Dance
22.15: Black Bank Folk (Irl.), folk/rock
00.15: Irsk pub i Ovalen – evt. mulighed for session
Alle tider er ca. tider, og der tages forbehold for ændring af tidspunkter og rækkefølge for optræden.  

Aoife Scott & Band (Irl) – Irish trad./song 

Ny stjerne på den irske folk-himmel og del af den berømte Black-familie med bl.a. Frances Black og Mary Black. 
Efter hendes debutalbum ”Carry The Day” fra 2016 vandt Aoife Scott vandt 2 x Irish Folk Awards 2017 som ”Best Folk Act” samt ”Song of The Year” med ”All Along The Wild Atlantic Way” med efterfølgende udsolgte turneer i bl.a. Australien, USA og Europa.
I jan. 2020 udgiver Aoife Scott hendes andet album ”Homebird” med en ny samling meget smukke og udtryksfulde irske sange. De fleste af sangene er skrevet af Aoife Scott i samarbejde med andre musikere, og albummet er produceret af Ron Black, kendt fra Alison Krauss´ band Union Station.
Aoife Scott´s fantastisk smukke stemme og udtryksful-de sange er helt enestående, hvor den går fra det skrøbelige og æteriske til kraftfuld og stærk. Netop denne professionalisme har hun opbygget helt fra hendes barndom, hvor hun har sunget sammen med hendes mor Frances Black, der er én af de bedst sælgende sangerinder i Irland, samt hendes tante Mary Black, der måske er den mest berømte irske sangerinde nogensinde. Resten af Black-familien er ligeså kendt i musikkredse med bl.a. medlemmer i The Coronas og andre bands.   
Aoife Scotts sange er præget af hendes passion for traditionel musik med tekster, der kredser om dybt personlige fortællinger samt sange omkring irsk historie og sociale forhold, der giver et facetteret og personligt billede af forholdene i Irland i dag.
Siden hun startede som ganske ung i 2013 har Aoife Scott været hyppig gæst i irsk og engelsk TV som BBC's Imeall Geal, den irsksprogede kanal TG4's An Nollaig Linn, Ceol na nOileáin og Fleadh TV Live samt tillige i "The Windmill Lane Sessions".Hun har desuden spillet opvarmning til Bob Dylan og Van Morrison ved festivalen London Feis.
I 2019 blev hendes sang “The December Letter” kåret til Single of the Year ved ASLR Celtic Music Awards i USA samt den mest spillede julesang på den irske nationale radio RTE Radio 1 i december 2018. 

“This Irish Singer stands out for the beautiful crystal clear warm vocals. Stylistically she successfully bridges Irish trad., contemporary singer/songwriter, and pop.”
Folk World 
“A fiery passionate young talent springing from a fine musical family”
HotPress
“An important instalment in the legacy of traditional Irish music”.
Irish Echo
""Carry The Day" is a richly layered impressive debut album"
The Irish Times
Læs mere: www.aoifescott.com og se video & TV-optrædener: www.aoifescott.com/video  

Realta Dance - Irish Dance Show (Irl.)

Irsk dans og stepdans behøver vist ikke nogen introduktion, da det er kendt og elsket over hele verden. Dansetruppen Realta Dance kommer fra Irland og består af 5 særdeles talentfulde dansere, der med smittende humør giver et forrygende show med trad. danse og irske stepdanse, som hver gang får taget til at hæve sig.  
Gruppens leder er Raymond Sweeney fra Drumkeen i Donegal, som startede med at danse i en alder af 9 år og blev professionel danser som 16-årig. 
Han har vundet utallige konkurrencer i irske, engelske og skotske mesterskaber, ligesom han i mange år dansede med vel nok verdens mest berømte dansetrup Michael Flatley’s Lord of the Dance. Han har optrådt med danseshow i Europe, Brasilien, Singapore, Taiwan, USA og Canada, og senest har han været kreativ leder og hoveddanser på showet ”TitanicDance” i Belfast.
Realta Dance var stjerner ved ”Irish Evening 2019”, og nu kan gæsterne glæde sig til et gensyn med irsk dans og stepdance i verdensklasse, når Realta Dance igen optræder på Fuglsøcentret i sep. 2020.

Black Bank Folk (Irl.) – trad./folk/rock

Black Bank Folk fra Dublin blev kendte med deres debutalbum ”Rising” fra 2016 med gribende sange, der beskriver 1916-påskeopstanden i Dublin. 
Albummet blev rost til skyerne for kombinationen af trad. og moderne musik samt de udtryksfulde tekster om den historiske opstand. Albummet blev lanceret ved en udsolgt koncert 5. marts 2016 i den historiske Liberty Hall i Dublin med gæsteoptræden af nogle af de mest respekterede irske musikere og digteren Stephen James Smith.
Bandet har efterfølgende turneret over hele Irland, og i 2019 kom deres seneste album ”Last Star Fall”, som er mere moderne sange med personlige fortællinger, der blander den irske historie med det moderne, samt et mere moderne folk/rock-udtryk med inspiration fra indie og amerikana. 
Udover deres egne smukke og kraftfulde sange spiller Black Bank Folk tillige nogle af de mest kendte traditio-nelle irske sange som ”The Foggy Dew”, ”Dirty Old Town”, ”Wild Mountain Thyme”, ”Raglan Road”, ”The Old Triangle”, ”The Rocky Road To Dublin”, ”Paddy on The Railway” samt moderne klassikere som ”Sally McLenane” af The Pogues.
Bandet består af James Sheeran, brødrene John og Mark Colbert, (som bl.a. har spillet med Damien Dempsey, Paddy Casey og Jerry Fish), multi-instrumentalisten Sean McKeon (vinder i 2005 af TG4´s ”Young Musician of the Year”) og Sharon Hussey (vinder af ”Golden Fiddle Awards”, Australien 2010). 
Bandet ”Black Bank Folk” spiller for første gang i Danmark ved ”Irish Evening 2020” på Fuglsøcentret, og vi tør godt love gæsterne en stor og kraftfuld musikalsk oplevelse med nogle af de dygtigste musikere samt smukke sange omkring irsk historie og kultur, ikke mindst irernes hjertegribende kamp for frihed og selvstændighed. 

“Last Star Fall… makes the marriage of rock and folk seem the most natural pairing in the world. Sheer class”
Hot Press, 2019
“Stories of love and loss told with fluency and grace****
The Irish Times, 2016
“The Rising Stars of Folk”
The Irish Times, 2016
Læs mere: www.blackbankfolk.com og se video: https://blackbankfolk.com/videos/

Billetter: Fre. 20. sep. 2019  -   Lør. 21. sep. 2019

.


Gå til top