Menu

Rejser til USA & Canada

Her præsenterer vi et par idéer til gruppe- eller individuelle rejser til USA og Canada. Vi har som mål at vise jer det ægte og autentiske USA og Canada og vil gerne tage jer med ud til de både kendte og mindre kendte steder.

Individuelle rejser til USA og/eller Canada
Hvis I ønsker at få jeres helt egen rejse til USA og/eller Canada, så kontakt med jeres ønsker og idéer, så sætter vi gerne et uforpligtende oplæg og tilbud på en rejse sammen. Vi arrangerer oftest kør-selv-rejser fra 7 dage til 30 dage.

Grupperejser til USA og/eller Canada
Vi laver altid grupperejser til faste grupper som foreninger, familier, eller lign.. Hvis I ønsker at få et uforpligtende oplæg og tilbud på en rejse til USA eller /og Canada, så kontakt os. Vores rejsegrupper varierer oftest fra mindre grupper på 14 - 16 gæster og helt op til 30 gæster. Ved de store grupper er vi altid to guider, der tager sig af jer. 

Vi har mange rejseforslag til USA og Canada liggende, men her er et par idéer til inpsiration til en nærmere snak om jeres drømmerejse til USA og/eller Canada:

California Dreaming, Best of National Parks & Wild West - 12 dage/11 nætter 
San Francisco, Yosemite Nat. Park, Death Valley Nat. Park, Las Vegas, Grand Canyon, Los Angeles, Santa Barbara, San Luis Ospipo, San Francisco - den ultimative rejse i det vestlige USA med alle de største highlights og uden for meget kørsel. Gode centralt beliggende hoteller samt fuld morgenmad og middag hver dag. Rejsens præcise indhold samt rejsetidspunkt vil blive afstemt med gruppen, således at deres ønsker og interesser tilgodeses. Vi står naturligvis til rådighed med idéer og forslag.Få tilsendt rejseplan. 

”Highlights i det østlige USA” - 12 dage/11 nætter
De største seværdigheder i det østlige USA med ophold i NYC med tid på egen hånd til museer, shopping og andre attraktioner. Boston med indblik i USA's historie, videre til Niagara Falls med cruise under faldene. Ophold i Amish-området med middag og indblik i deres liv. Washington med Det Hvide Hus og masser af museer bl.a. Holocaust Museum med speciel afdeling om danskernes transport af jøder til Sverige under 2. verdenskrig samt det spændende Nat. Museum of The American Indian omkring kultur og liv hos native americans. Gode centralt beliggende hoteller samt fuld morgenmad og middag hver dag. Rejsens præcise indhold samt rejsetidspunkt vil blive afstemt med gruppen, således at deres ønsker og interesser tilgodeses. Vi står naturligvis til rådighed med idéer og forslag.

”The Best of Rockies & First Nations Experiences” - 14 dage/13 nætter
En enestående rejse til de canadiske Rocky Mountains, hvor hovedvægten på rejsen ligger i et ophold på Cross River Wilderness Center højt oppe i bjergene. Her går dagene med vandreture i de smukke bjerge, opleve det rige dyreliv med bjørne, ulve og elge samt ikke mindst lære om de oprindelige folks enestående kultur og spiritualitet.
Herud over indeholder rejsen ophold ved Lake Louise, Pyramid Lake ved Jasper samt i Canmore, hvor der alle steder er guidede vandreture til de smukkeste steder i Rocky Mountains - steder som mange turister ikke kommer. Rejsen starter og slutter i Calgary.
Claus Hebor, der er uddannet historiker og som har rejst i Canada utallige gange, har sammensat rejsen på baggrund af egne rejseoplevelser og ophold i Cross River Wilderness Center, som beskrevet i hans artikel: artikel Cross River Wilderness Center

.

Gå til top